Gidsels familie tilbyder pengegave til det irakiske folk

Stillbillede fra den sidst udsendte videooptagelse af 63-årige Wood i fangenskab. - Foto: AP
Stillbillede fra den sidst udsendte videooptagelse af 63-årige Wood i fangenskab. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Familien til den bortførte 63-årige Douglas Wood, tilbyder nu at give en større pengedonation til folket i Irak. Det sker i et forsøg på at få Woods gidseltagere til at sætte den australske ingeniør fri. Frygt for henrettelse Wood blev bortført i forrige weekend, formentlig fra sin lejlighed i Bagdad, og hans gidseltagere har fredag givet den australske regering et ultimatum på 72 timer til at trække alle soldater ud af Irak. Det er ikke fremgået, hvad konsekvensen er, hvis kravet ikke var mødt ved fristens udløb. Men frygten er, at Wood vil blive henrettet, sådan som det er sket i adskillige sager om kidnapning af udlændinge i Irak. 'Ingen løsesum' Woods yngre bror, Malcolm, siger i en erklæring, at Wood-familien føler med det irakiske folks sag. »Derfor vil vi yde et generøst bidrag for at hjælpe det irakiske folk. Der er ikke tale om en løsesum, eftersom der ikke er fremsat krav om en løsesum. Men vi håber, at bidraget kan hjælpe Douglas fri«, siger Woods yngre bror. Tilbuddet er tidligere i dag sendt med Sheik Taj El Din al-Hilaly, den øverste muslimske præst i Australien. Han er rejst til Irak for at forsøge at påvirke gidseltagerne til at sætte Wood fri. 'Australierne er imod udsendelse af soldater' Til den arabiske tv-station al-Jazeera siger den kontroversielle præst, at de fleste australiere er imod udsendelsen af australske soldater til Irak og ikke støtter premierminister Howards USA-venlige kurs. »Vi værdsætter jeres jihad og jeres kamp. Vi opfordrer jer til at gøre noget for vores samfunds skyld og for hele det australske samfund, som ikke støtter Howards proamerikanske kurs. Vi bønfalder jer: Løslad Wood i Guds navn«, siger al-Hilaly.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her