Prins Abdallah bin Zayed fra De Forenede Arabiske Emirater har overrakt nøglerne til 700 lejligheder til palæstinenserne i Beit Lahiya i den nordlige del af den israelskbesatte Gazastribe. Det vurderes, at det har kostet prinsen cirka 300 millioner kroner at bygge de mange lejligheder til palæstinensere, hvis huse er blevet ødelagt af den israelske besættelsesmagt. Nyt boligkvarter Der er tale om et helt nyt boligkvarter, der også har en park, en skole, lægeklinik og en moske. Kvarteret hedder nu Sheikh Zayed By. »Dette er en glædelig begivenhed for enhver palæstinenser, hvis hjem er blevet ødelagt, og for enhver palæstinenser, der har lidt under besættelsen«, siger den palæstinensiske vicepremierminister Nabil Shaath. Han anslår, at omkring halvdelen af beboerne i de nye lejligheder i Sheikh Zayed By har fået deres boliger ødelagt ved israelske angreb. Mødt med jubel Prins Zayed blev hilst af jublende palæstinensere, da han kom for at overrække nøglerne. Blomster regnede ned over hans delegation. Han kom til Gaza i en jordansk helikopter efter et besøg hos Mahmoud Abbas i Ramallah på Vestbredden. De oprindelige boliger på stedet er ødelagt under de seneste fire års israelsk-palæstinensiske kampe i området. Israel har brugt en taktik med at nedrive huse, hvis beboere er i familie med militante palæstinensere. Andre huse er smadret af kampvogne, der rykkede frem, eller af granater. I februar sagde israelske sikkerhedskilder, at taktikken med at sprænge huse i luften indstilles, fordi en rapport har fastslået, at det ikke medvirker til at nedkæmpe det palæstinensiske oprør. Det var også en del af en våbenhvile, som palæstinenserleder Mahmoud Abbas og Israels premierminister, Ariel Sharon, indgik den 8. februar i Egypten. Ifølge den israelske menneskerettighedsgruppe B´Tselem har Israels hær siden oprøret mod besættelsen begyndte for fire år siden ødelagt 675 palæstinensiske huse, enten sprængt dem i luften eller smadret dem med bulldozere. 4239 mennesker er blevet hjemløse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























