Australien agter ikke at bøje sig for gidseltagere. Så klar lød meldingen fra landets premierminister, John Howard, i hans første kommentar til gidselafæren i Irak, hvor en 63-årig australsk statsborger ved navn Douglas Wood holdes fanget. Styrker skal ud I en to minutter lang video, der blev afleveret til nyhedsbureauer i Bagdad i går, sidder Wood, der er bosat i Californien og gift med en amerikaner, på gulvet, mens to maskerede mænd retter deres geværer mod ham. På båndet opfordrer Wood, der er den første australier, der er taget som gidsel i Irak, de amerikanske, australske og britiske myndigheder til at trække deres styrker ud af Irak. Vil ikke give efetr Men gidseltagernes krav vil ikke blive efterkommet af Australien, fastslår Howard. »Vi vil fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan, der er foreneligt med vores holdning om ikke at give efter for gidseltagere«, sagde Howard til australsk radio. »Vi kan ikke ændre den holdning, og vi vil ikke ændre den holdning. Vi kan ikke have en udenrigspolitik i dette land, der dikteres af terrorister, men vi er ikke desto mindre nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe denne stakkels mand«, sagde Howard ifølge Ritzau. På videobåndet fortæller Wood, at han har arbejdet i Irak for de amerikanske styrker - ifølge australske medier som ingeniør. Flere soldater på vej Howard sagde i radioudsendelsen, at der er nedsat en kommandostyrke til at tage sig af krisen. Australien, der er en af USA's nærmeste allierede i Irak, var et af de første lande, der sluttede sig til den amerikanskledede krig i Irak for to år siden. Yderligere 450 australske soldater skal efter planen ankomme til det sydlige Irak i de kommende uger for at bidrage til sikkerheden og for at træne irakiske soldater. Når de er på plads, vil der være i alt 1.400 australske soldater i Irak. Finder Hassans drabsmænd Gidselaffæren kommer, netop som irakisk politi søndag kunne anholde 11 personer med forbindelse til kidnapningen og drabet på den britiske hjælpearbejder Margaret Hassan. »De har indrømmet at have taget del i bortførelsen og drabet på Margaret Hassan«, siger en irakisk embedsmand til det franske nyhedsbureau, AFP. Han tilføjer, at Margaret Hassans tøj og dokumenter blev fundet under razziaen mod de 11. Den 59-årige Margaret Hassan var leder af hjælpeorganisationen CARE's aktiviteter i Irak, da hun blev bortført i Bagdad i oktober sidste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























