Italien og USA stadfæster uenighed om agentdrab

Italien og USA har måttet erkende, at de ikke kan komme til enighed om de begivenheder, der førte til en italiensk efterretningsagents død 4. marts i Bagdad. I en fælles erklæring fra de to landes udenrigsministerier hedder det, at undersøgelseskommissionens arbejde er »bragt til ende«, men at »efterforskerne ikke er kommet frem til fælles konklusioner, selv om de - efter at de har undersøgt beviserne sammen - har været enige om hændelser, argumenter og anbefalinger på en række punkter«. Falliterklæring Den officielle falliterklæring er den hidtil alvorligste diplomatiske episode i det ellers særdeles gode forhold mellem Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, og USA's præsident, George Bush. USA's konklusion er, at amerikanske soldater, der affyrede det dræbende skud mod bilen med italienerne, fulgte reglementet for den slags situationer og er uden skyld. Italienerne vil ikke acceptere denne frifindelse, som indirekte placerer skylden på italienerne selv. Rapporten fra undersøgelseskommissionen, der har haft to italienske medlemmer, er ikke offentliggjort endnu, men i mellemtiden lækkes der fortsat oplysninger fra kilder i begge lejre. »Vi skal respektere Caliparis minde, og vi må desuden have så meget national stolthed, at vi ikke kan skrive under på en rekonstruktion af fakta, der - så vidt vi ved - ikke har noget med virkeligheden den aften at gøre«, siger den italienske udenrigsminister Gianfranco Fini. Satellitoptagelse Senest har den amerikanske tv-station CBS rapporteret, at USA's militær skal være i besiddelse af en satellit-optagelse, der viser, at bilen med italienerne kørte mindst 96 km i timen og ikke - som påstået af italienerne - 40-50 km i timen. Ifølge CBS har amerikanerne også beviser for, at italienerne betalte løsepenge for at få journalisten fri. Amerikanerne har ikke tidligere sagt, at en satellit optog, hvad der skete, da 51-årige Nicola Calipari blev ramt af skud. Han var på vej til lufthavnen i Bagdad med den frigivne journalist Giuliana Sgrena, da bilen blev beskudt. Ifølge CBS, der citerer kilder i det amerikanske forsvarsministerium, viser satellit-optagelsen, at den amerikanske patrulje så bilen første gang, da den var 130 meter fra dem. Eksgidsel: Absurd udregning Patruljen begyndte at skyde mindre end tre sekunder senere, da bilen var 42 meter væk. Ved at regne på den tilbagelagte distance har amerikanerne konkluderet, at bilen kørte mindst 96 km i timen. »Det er absurd. Vi kørte ikke med 100 i timen, for der var et sving. Under alle omstændigheder er farten ikke afgørende, for der er ingen fartbegrænsning på de veje. Det afgørende er, hvad amerikanerne gjorde for at standse os. Vi blev ikke advaret«, siger journalisten Giuliana Sgrena til Corriere della Sera. Amerikanerne har sagt, at soldaterne advarede italienerne med vink og lys, før de skød. Men spørgsmålet er, om de kunne nå det, hvis der kun gik tre sekunder fra de så bilen, til de begyndte at skyde. Aflyttede samtaler Hvad angår løsepenge, citerer CBS anonyme kilder for at sige, at USA har beviser for, at italienerne betalte »flere millioner dollar« for Sgrena. Ifølge italienske medier består beviserne formentlig i aflyttede telefonsamtaler mellem Calipari og gidselstagerne samt Calipari og Rom i timerne omkring frigivelsen, der fandt sted, en time før Calipari blev dræbt. Heri ligger måske den vigtigste årsag til bruddet i undersøgelseskommissionen. Italien har i flere tilfælde forhandlet med gidseltagere, og også i italienske medier har der været masser af ubekræftede rygter om løsepenge. I tilfældet Sgrena blev værdien sat til seks millioner dollar af bl.a. La Repubblica. Italiensk irritation Den italienske forhandlingslinje har irriteret amerikanerne voldsomt. De peger på, at løsepengene kan blive brugt til at gennemføre nye attentater mod de udenlandske styrker i Irak. Undersøgelseskommissionens falliterklæring er omgående blevet fulgt op af bitre reaktioner i Italien. »Nu må italienerne i det mindste bede om en officiel undskyldning fra den amerikanske regering«, siger Pierluigi Castagnetti fra oppositionspartiet La Margherita.