Hvid røg fra Det Sixtinske Kapel - ny pave er udpeget

Den hvide røg er tegnet på, at kardinalerne er nået til enighed om en ny pave. - Foto: AP
Den hvide røg er tegnet på, at kardinalerne er nået til enighed om en ny pave. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det tog godt 24 timer for de 115 kardinaler at pege på en afløser for den afdøde Pave Johannes Paul II. Kort før klokken 18.00 steg røgen til himmels fra Det Sixtinske Kapel, hvor kardinalerne har siddet indespærret uden anden kontakt til omverdenen end røgen fra en skorsten. Og røgen var hvid - tegnet på, at kardinalerne er nået til enighed om en ny pave, der træder ind som nummer 265 i rækken. Det er stadig uklart, hvem kardinalerne har peget på. Glæde på Peterspladsen Den hvide røg blev modtaget med jubel fra de tusindvis af turister og katolikker, der havde taget opstilling på Peterspladsen for at følge valget fra nærmeste hold. »Længe leve paven«, lød fra folkemængden, men alligevel blev røgsignalet modtaget med nogen forvirring, fordi den ikke blev akkompagneret af kirkeklokkerne fra Peterskirken. Først da klokkerne få minutter senere begyndte at bimle var der ingen tvivl længere. En ny leder for verdens 1,1 milliard katolikker er udpeget. Mange troede allerede ved middagstid, at kardinalerne var nået til et resultat, da røgen, der steg op ved middagstid et kort øjeblik så ud til at være hvid. Pave Johannes Paul II, der døde 2. april blev først udpeget efter to dage og otte afstemninger, før det nødvendige to tredjedels flertal var en kendsgerning. Med den nye pave var arbejdet gjort på godt 24 timer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her