Ny pave blandede sig i den amerikanske valgkamp

Præsidentkandidaten John Kerry og hans støtter blev ved valgkampen i USA sidste år fordømt af den ny pave. - Foto: AP
Præsidentkandidaten John Kerry og hans støtter blev ved valgkampen i USA sidste år fordømt af den ny pave. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tyske kardinal Joseph Ratzinger, der i aftes blev valgt til ny pave, greb ind i den amerikanske præsidentvalgkamp i fjor. Han gav ordre til, at amerikanske biskopper skulle nægte at lade aborttilhængere, heriblandt George W. Bush' modkandidat, demokraten John Kerry, få lov til at gå til alters. Det blev i amerikanske medier set som en direkte bredside til den demokratiske kandidat og hans støtter. Ingen nadver til abortstøtter I et brev, som Ratzinger rundsendte til amerikanske biskopper i juni 2004, står direkte, at åbne og stærke tilhængere af retten til abort skal nægtes nadveren, da abort er en »stor synd«, og at Ratzinger fordømmer alle katolikker, der stemmer på en politisk kandidat, der går ind for retten til abort. Han nævnte specifikt »tilfældet en katolsk politiker, der vedvarende fører kampagner og stemmer for abort«, der helt tydeligt var udlagt som en afvisning af John Kerry. John Kerry er selv troende katolik, men har forsvaret kvinders ret til abort. Adskillige præster, der er positivt indstillet til retten til abort, gav alligevel John Kerry nadveren. Et stort øjeblik John Kerry er dog tilsyneladende ikke bitter over, at kardinalernes valg faldt på den konservative Joseph Ratzinger, der fremover hedder Benedikt XVI. Kerry kalder pavevalget »et stort øjeblik fuldt af håb, fornyelse og muligheder for den katolske kirke«. »Som alle katolikker, beder Teresa og jeg til den hellige fader, forøger vores tro på kirken, og håber at pave Benedict XVI vil bevæge verden på samme måde som pave Johannes Paul II gjorde det«, siger han ifølge Washington Post.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her