Chirac går i offensiven for ja til EU-forfatningen

Præsident Chirac sætter sin personlige prestige ind på at få et ja til EU-forfatningen. - Foto: AP
Præsident Chirac sætter sin personlige prestige ind på at få et ja til EU-forfatningen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»De unge er nu engang mest berørt af EU's fremtid, for det er dem, der kommer til at gennemleve den«. Det var en rolig og tilbagelænet, men samtidig insisterende Jacques Chirac, der for første gang gik personligt ind i jakampagnen forud for den franske folkeafstemning om EU-forfatningen 29. maj. De seneste 14 meningsmålinger har vist en stadig stigning i nejsidens forspring. Kritiske unge Til lejligheden havde han inviteret et repræsentativt udvalg på 80 unge under 30 til at stille kritiske spørgsmål om forfatningen i Élyséepalæets overdådige gemakker. »Hr. præsident, hvad skal vi bruge den forfatning til«, spurgte Alexandra på 18 fra Marseille. »Godt spørgsmål«, grinede Chirac, mens han rettede sig op i stolen. »Vi har brug for klare regler og en klarere organisation. Ellers får vi ikke et stærkt Europa«, svarede Chirac selvsikkert. 'Lad os blive klogere i fællesskab' »Men hvordan kan det være, De har sendt den til folkeafstemning, når ingen forstår teksten?«. »Lad os nu ikke begræde, at vi ikke er tilstrækkeligt informeret, men i stedet benytte lejligheden til at blive klogere i fællesskab«, indskød Chirac efter en overraskende håndsoprækning, der viste, at et flertal af ungdomspanelet havde i sinde at stemme nej, fordi de ikke forstår teksten. »Jeg fortryder ikke, at jeg har sendt forfatningen til folkeafstemning, for det er nu engang min grundlæggende overbevisning, at det var så vigtigt et spørgsmål, at folket skulle taget stilling til det«, svarede en næsten majestætisk rolig Chirac.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her