Højesteret i USA har igen afvist en appel fra forældrene til den hjerneskadede kvinde, Terri Schiavo. Sagen handler om, hvorvidt lægerne skal holde hende i live. Højesteret modsatte sig, at Schiavo påny skal have tilført næring intravenøst, mens dommerne fortsætter behandlingen af sagen. Rettens beslutning er et nyt tilbageslag for Schiavos forældre, Bob og Mary Schindler, i deres bestræbelser på at sikre, at datteren får mulighed for at leve videre, selv om hun befinder sig i en vegetativ tilstand. Sonden med næring blev fjernet den 18. marts, og hun er stærkt svækket efter 12 dage uden mad og vand. Læger vurderer, at den 41-årige kvinde vil kunne overleve i omkring to uger. Konflikt mellem forældre og ægtemand Terri Schiavos forældre strides med kvindens mand, Michael, om, hvorvidt myndighederne skal medvirke til aktiv dødshjælp ved at afbryde næringen til hende. Michael Schiavo mener, at hun ikke har glæde af at leve videre, efter at hun har ligget i 15 år uden reel forbindelse med omverdenen efter et hjertestop i hjemmet, der afskar tilførelsen af ilt til hjernen. Sagen er gået helt til tops Sagen har optaget amerikanerne, og både præsident George W. Bush og Kongressen, som er republikansk domineret, har forsøgt at gribe ind til fordel for Schiavis forældre. Også det kristne højre, abortmodstandere og ligesindede støtter forældrene i deres 'kamp for livet'. Men meningsmålinger viser, at de fleste amerikanere mener, at politikerne skal holde sig fra sagen og overlade spørgsmålet til domstolene. Her er Schindler-parrets muligheder nu ved at være udtømt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























