Demoraliserede israelske bosættere truer nu med fortsætte kampen for også fremover at kunne bo i Gaza ud på gaderne. Det sker efter at parlamentet i går stemte i mod, at der skal en folkeafstemning til at afgøre, om Sharons tilbagetrækningsplan fra alle 21 bosættelser i Gazastriben og fire i den nordlige del af Vestbredden skal gennemføres som planlagt. I alt skal godt 8.000 jødiske bosætter og en større gruppe udstationerede soldater forlade områderne ifølge planen. Forslaget om at lægge beslutningen ud til folket blev nedstemt med 72 stemmer imod og 36 for. Sidste barriere Dermed er den sidste barriere for at gennemføre tilbagetrækningen overvundet, efter at premierminister Ariel Sharon over weekenden har skaffet et flertal for sit årsbudget, ved at det tredjestørste parti, Shinui, har givet ord på at stemme for budgettet på torsdag. En ikke-godkendelse af budgettet per 31. marts ville kræve udskrivelse af valg, hvilket kunne lægge planen om tilbagetrækning på is. Tusinder protesterede Bosætterne har dog ikke opgivet kampen. Flere tusinde protesterede udenfor Knesset, det israelske parlament, da folkeafstemningen blev afvist. De mener, at afvisningen splitter det israelske samfund. I en udtalelse fra Rådet af Bosættere hedder det, at regeringen har misset en mulighed for at »undgå en voldelig konfrontation og borgerkrig«. Vil forhindre tilbagetrækningen Og ifølge nyhedsbureauet AP siger bosætterne, at de vil samle 100.000 modstandere i de besatte områder for at forhindre tilbagetrækningen. Bosætterne håber dog også på en hjælpende hånd fra landets højesteret, der i går indvilgede i at lade en udvidet jury vurdere den lov, der ligger til grund for Sharons tilbagetrækning. Det er dog ikke sandsynligt, at Højesterets afgørelse, der falder 8. april, vil falde ud til besætternes side. Snarere er formålet at forsøge at trække sagen i langdrag, mener blandt andre Ariel Sharon. »Bosætterne kan højest håbe på, at retten vil sige, at kompensationen til bosætterne, der skal flytte, ikke er høj nok«, siger Moshe Negbi, der er juridisk ekspert, til AP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
KOMMENTAR
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Øens fuckboy står ved alteret og ignorerer den søster, han lige har snavet

Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























