En storstilet militæroperation mod en formodet træningslejr for terrorister har angiveligt resulteret i 80 dræbte oprørere. Angrebet mod lejren nær Tharthar-søen nord for Iraks hovedstad Bagdad blev udført af amerikanske og irakiske styrkr i fællesskab, oplyser en højtstående irakisk officer ifølge Ritzau. »Vi har dræbt 80 militante i en kamp, der varede 17 timer. Vi mistede 12 af vores mænd, heriblandt fire officerer«, siger oberst Mohammed Ibrahim fra det koordinationscenter, der koordinerer irakiske og amerikanske udrykningsstyrker. Langvarig kamp En amerikansk militærtalsmand i byen Tikrit bekræfter, at operationen havde fundet sted tirsdag, men han kunne ikke bekræfte antallet af dræbte oprørere. Ifølge amerikanske kilder varede kampen to timer - en oplysning, der dog bestrides af irakiske militærkilder, der anslår kampenes varighed til 12 timer. Irakiske elitestyrker har optrappet kampen mod oprørere efter de seneste måneders hyppige attentater mod politifolk og ledende politikere. Mange af operationerne udføres med hjælp fra amerikanske tropper.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø