Europæisk opgør med USA i FN's Sikkerhedsråd

Danmark, Frankrig, Storbritannien, Grækenland og yderligere fem medlemmer af FN's Sikkerhedsråd lægger op til at bringe flere måneders strid med USA frem i lyset og til afstemning i Sikkerhedsrådet. Anført af de fire EU-medlemmer vil de ni lande, der er med i Den Internationale Straffedomstol, ICC, fremtvinge en afstemning om et resolutionsforslag, der skal give ICC mandat til at retsforfølge krigsforbrydelser i Sudans Darfurregion. Forhandlingerne om én samlet resolution for flere aspekter af situationen i Sudan har stået på siden kort efter årsskiftet, da Sudans regering sluttede fred med oprørsgrupper i syd efter 21 års borgerkrig. Tre forslag I tirsdags besluttede USA så at fremlægge tre resolutionsforslag, der skiller tingene ad, så én resolution giver mandat til en fredsstyrke i syd, en anden skærper sanktionerne mod parterne i den fortsatte krig i Darfur, og en tredje udskyder løsningen på, hvordan retsopgøret i Darfur skal foregå. Det er den sidste, der er så uacceptabel for de ni ICC-lande, at de har valgt at supplere med deres eget resolutionsforslag, der forsøger at imødegå USA's bekymringer over for at bruge den nye internationale domstol. Ifølge Politikens oplysninger vil der formentlig være opbakning fra samtlige 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet til at sende en fredsstyrke på 10.000 mand til Sydsudan. Det fremgår i løse formuleringer også af teksten, at FN vil kunne hjælpe den hårdt trængte fredsstyrke fra Den Afrikanske Union (AU) i Darfur, når en fælles mission fra FN, EU, USA og AU i løbet af få dage nok melder tilbage om, hvad AU har brug for af hjælp. Det er også sandsynligt, at Sikkerhedsrådet vedtager en anden resolution om en skærpet våbenembargo og økonomiske sanktioner mod parterne i Darfur. Den tekst kan dog blive mødt med modstand fra Rusland, Kina og Algeriet, men det var i går usikkert, om Rusland og Kina blot vil undlade at stemme eller om de vil blokere for resolutionen ved at bruge deres vetoret. Den tredje af de tekster, USA bringer til afstemning, træffer Sikkerhedsrådet ingen beslutning om, hvilken af tre mulige internationale instanser, der skal stå for retsopgøret. Der står bare, at rådet hurtigst muligt vil give mandat til »en international mekanisme«, og at der foreløbig har været tre forslag på banen: ICC i Haag, et amerikansk forslag om en ny særdomstol i Tanzania og et nyt forslag fra Nigeria om at lade retsopgøret foregå i selve Sudan efter en model, der tidligere er brugt i Cambodja. USA's fungerende FN-ambassadør, Anne Patterson, forklarede natten til i går den amerikanske beslutning om at splitte Sudanresolutionen op i tre. »Vi kan simpelthen ikke udskyde det mere. Vi ved, at der ikke er enighed om, hvordan vi stiller folk til ansvar (for Darfur, red.). Men vi er nødt til at få de fredsbevarende soldater af sted, og vi er nødt til at få et sanktionsregime på plads,« sagde Patterson. Modstand mod ICC Det fjerde resolutionsforslag er skrevet i samarbejde mellem europæerne og har været til gennemsyn i Washington i 10 dage, men uden at der i går var kommet en klar tilbagemelding. USA er principielt imod at bruge ICC af frygt for, at amerikanske soldater og embedsmænd kan blive indklaget for domstolen, for eksempel i situationer som fangemishandlingen i Abu Ghraib-fængslet i Irak. Af resolutionsforslaget fremgår, at det ikke vil skabe præcedens for andre sager, hvis ICC får mandat i forhold til Darfur. USA's regering har hidtil stået urokkeligt fast på sin principielle modstand, uanset hvilke garantier der måtte blive stillet i den konkrete situation.