For den østrigske højrepopulist Jörg Haider er sandhedens time omsider kommet. Hans parti, Det Østrigske Frihedsparti FPÖ, nærmer sig udslettelsen. Den desperate partiejer vil i næste måned stille medlemmerne over for et ultimatum: »Enten vedtager I et nyt partiprogram og smider mine interne modstandere ud, eller også lukker jeg partiet!«. Sådan lyder Haiders ordre, efter at partiet har lidt endnu et katastrofalt valgnederlag. Ved søndagens kommunevalg i den østrigske delstat Steiermarkder er østlig nabo til Haiders højborg Kärnten, landede FPÖ på 6,05 procent af stemmerne. Det er mere end en halvering i forhold til kommunevalget her for fem år siden, og endog en mindre tilbagegang i forhold til det ekstremt ydmygende resultat, partiet opnåede ved sidste års valg til Europaparlamentet i denne delstat. Tilbagegang for Haider Nederlaget er ikke kun en lokal foreteelse. Ifølge ugebladet Profil, der udkom i går, ville FPÖ få 7 procent af stemmerne, hvis der var valg i Østrig i dag. Da partiet stod på sit højeste og skabte ravage i hele Europa, det var ved valget i 1999, fik Jörg Haider 26,9 procent af stemmerne. Det var efter dette valg, den konservative Wolfgang Schüssel dannede regering med støtte fra FPÖ. Ifølge den seneste måling i Profil ville en koalition af socialdemokrater og Grønne i Østrig kunne vælte den borgerlige regering. SPÖ ville få 41 procent af stemmerne, De Grønne 14 procent, Schüssels konservative parti ÖVP ville få 37 og FPÖ altså 7. Om det holder stik, ved vi først ved det nationale valg næste år. Siden Schüssel hentede FPÖ ind i sin regering, er det gået støt tilbage for Haider, selv om han overlod regeringsarbejdet i Wien til andet geled og nøjedes med at trække i trådene fra Kärnten, hvor han senest fra 1999 har været ministerpræsident. Tilbagegangen har været en kendsgerning for det landsdækkende parti ved stort set alle valg, forbundsvalg, landdagsvalg, europavalg og kommunalvalg. Årsagen skal søges i tre forhold: Åbenbar inkompetence, korruption og voldsomme interne stridigheder. Brixtofte-tilstande Selv om Kärnten er en del større end Farum, har Haiders ledelsesstil her været mindst lige så festlig som her, og nu skal regningen betales. Politiet undersøger, hvem der egentlig har betalt de mange Toyota Corollaer, Fiat Pandaer, motorplæneklippere og mountainbikes, der ustandselig bliver udloddet i forbindelse med begivenheder, hvor Haider og hans ministre står i centrum. Politiet vil også gerne vide, hvem der har betalt hans erhvervsministers flyveture i private jetfly, og om virksomheder i Kärnten har støttet FPÖ's partikasse til gengæld for begunstigelser. Alt sammen meget ubehageligt for et parti, der i sin tid gik til valg på at ville bekæmpe den vidt udbredte østrigske korruption. Sidste mandag, efter et andet nederlag i delstaten Niederösterreich, forlod en række højreekstreme partiledelsen, bl.a. Ewald Stadler og EU-parlamentsmedlemmet Andreas Mölzer. Heinz Christian Strache nedlagde sit hverv som viceformand. De tre herrer er stærkt utilfredse med partiets leder Ursula Haubner, der er socialminister og søster til Haider. Haider selv kaldte de tre for 'et ideologisk museum'. Mölzer var engang FPÖ's chefideolog, han er tysknational, hader fremmede, multikulturalisme og raceblanding. Stadler er fundamentalistisk katolik. Det, Haider ønsker sig, er nogle 'flotte typer', der kan træde i stedet for de destruktive kræfter, som han nu kalder sine tidligere våbenbrødre. Skaktræk Partispidserne skal fortsat ligge til højre, 'nu med golfkøller, men stadig uden uddannelse', som en kommentator ved finansavisen Der Standard skrev i går. Jörg Haider overtog i 1986 ledelsen af det højrekonservative FPÖ og forvandlede det til et populistisk højreparti, der satte sig op imod den sammenspiste politiske kultur i Østrig. Det gik godt, så længe oppositionspartiet kunne høste stemmer blandt konservative og socialdemokratiske vælgere. Men da Wolfgang Schüssel gav FPÖ et politisk ansvar, begyndte den bratte nedtur mod nul. En fremtrædende kommentator ved Profil, Peter Michael Lingens, roser den østrigske kansler for dette geniale politiske skaktræk: »Hvad der end subjektivt har bevæget Schüssel til det, var det objektivt rigtigt, at hale Haider & Co. op i redningsbåden. For nu kunne vi ved selvsyn opleve, hvorledes den ene efter den anden på grund af manglende kunnen faldt overbord«. Lingens mener, at det trods alt taler til østrigernes fordel, at de måske nok var til fals for højreekstremistiske paroler, men ikke for deres realpolitiske virkeliggørelse, og at de kunne kende politiske charlataner, når de så dem.