Seismologer siger, at der er risiko for, at et nyt stort jordskælv snart vil ramme den vestlige kyst af Sumatra. Det nye skælv kan komme som en konsekvens af det store skælv som nåede 9.0 på Richter-skalaen og skabte den dræbende flodbølge 26. december sidste år. Stor risiko »Der er ikke noget at tage fejl af. Vores målinger viser, at spændingerne hele tiden bliver større på to store aktive forkastninger i Sumatra regionen«, siger seismolog John McCloskey fra det britiske Ulster Universitet ifølge Ritzau. Han har siden 26. december sidste år overvåget området nøje. »Det er ikke bare et spørgsmål om, at vi råber ulven kommer. Der er mange eksempler på, at spændinger, som dem vi har målt, har skabt store efterskælv. I dette tilfælde er der helt klart en stor risiko for, at det kan komme til at gentage sig«, siger han. Efterskælv på 6.0 Den indonesiske by Banda Aceh, som var et af de hårdest ramte områder under tsunamien, risikerer igen at blive ramt af jordskælv, som måler helt op til 7.5 på Richter-skalaen. I dag blev netop Banda Aceh-provinsen ramt af et stærkt efterskælv, som nåede 6.0 på Richter-skalaen. Der skete dog ingen skader på mennesker eller bygninger, siger embedsmænd. Hæmsko for genopbygningen Efterskælv kan blive en hæmsko for genopbygningen efter de enorme ødelæggelser efter tsunamien. I går erklærede vicepræsidenten for Asiens Udviklings Bank (ADB), Joseph Eichenberger, ellers, at nødsituationen var ovre - nu begynder genopbygningen for alvor. Og ifølge Eichenberger er der rigeligt med penge. Udfordringen er, at bruge dem rigtigt, så de ikke forsvinder i korruption eller skaber afhængighed af nødhjælp. Det er regeringerne dog opmærksomme på, specielt i Indonesien, der er hårdest ramt og samtidig er blandt verdens mest korrupte lande, mener Eichenberger. »Vi har sammen med Indonesiens regering skabt en række overvågnings- og kontrolmekanismer, så midlerne bliver fordelt på en gennemsigtig måde«, siger han til Reuters. Nyt levebrød I nogle tilfælde kan de berørte af tsunamien relativt let få deres livsgrundlag genskabt. For eksempel kan fiskere få nye net eller både. Men for landmænd er det mere kompliceret. Der er sket store saltvandsskader, der ødelægger marker, og de kan ikke genoprettes med penge. Derfor er mange tvunget til at finde nye levebrød.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve ... »Four-zero?«, spørger Paula med hævede øjenbryn.
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00




























