EU kræver en forklaring på Maskhadovs død

Drabet på den tjetjenske oprørsleder Aslan Maskhadov bliver ikke set på med milde øjne fra Bruxelles. Flere repræsentanter fra EU-kommissionen sagde onsdag, at de ønsker en forklaring fra Moskva, efter at det er kommet frem, at det muligvis er russiske specialstyrker, der står bag drabet. »Vi vil gerne have mere information om drabet. Og jeg kan ikke se, at det kan komme fra andre end de russiske myndigheder«, siger Amadeu Altafaj Tardio, talsmand fra kommissionen. Han oplyser, at det er sparsomt med pålidelige kilder, fordi sikkerhedssituationen i området er så dårlig, at EU ikke har et humanitært kontor at trække på. Sejr for Putin Kommissionen frygter, at drabet vil forværre sikkerhedssituationen yderligere. Derfor opfordrede retskommissær Franco Frattini onsdag Moskva til at finde en fredelig løsning med tjetjenerne. »Der skal findes en politisk løsning. Det ville være forfærdeligt, hvis Maskhadovs død vil forværre situationen i området«, sagde Franco Frattini ifølge Reuters. Rusland skal arbejde hårdere for at finde en løsning i Tjetjenien, der kan vise »respekt for retssikkerhed, menneskerettigheder og demokratiske principper«, lyder budskabet fra Bruxelles. »Vi forventer, at de russiske myndigheder stopper alle de voldelige handlinger, som bliver rapporteret«, siger Amadeu Altafaj Tardio. Drabet på Maskhadov er en sejr for den russiske præsident, Vladimir Putin, som har ført en hård kurs over for oprørerne i Tjetjenien. Rusland beskyldte Maskhadov for at stå bag gidseltagningen på en skole i Beslan i september sidste år, hvor mere end 330 gidsler døde. Tjetjeneren afviste beskyldningerne og har flere gange erklæret, at han var imod angreb på civile. Dengang kritiserede EU, at russiske tropper stormede skolen, hvor gidslerne befandt sig. Hvorefter russerne reagerede med skarp kritik af EU. Lige siden har forholdet mellem parterne været anspændt. Mission til området Tjetjenien har længe været et af de alvorligste problemer mellem EU og Rusland. Da Italien stod i spidsen for EU i efteråret 2003, udløste den italienske regeringsleder, Silvio Berlusconi, stort postyr ved åbenlyst at støtte Vladimir Putins blodige kamp mod tjetjenske oprørere. Netop den konflikt førte til, at kommissionen blev bedt om forslag til en ny, skrappere samarbejdspolitik. Men russerne frygter, at EU er ude på at blande sig i landets forhold til de tidligere sovjetrepublikker i Kaukasus. Om tre dage rejser en længe planlagt delegation fra kommissionen til Nordkaukasus. På grund af situationen i Tjetjenien vil den imidlertid koncentrere sig om de omkringliggende områder. »Det er klart, at det her ikke giver os bedre muligheder for at operere i Tjetjenien«, siger Amadeus Altafaj Tardio.