Sverige stolede ikke på naboen under den Kolde Krig

Sverige havde ikke tillid til Finlands evne til at modstå et sovjetisk militært angreb under Den Kolde Krig. Det viser den svenske diplomat Rolf Ekéus' hemmelige optegnelser om forholdet mellem de to nordiske nabolande, som begge er neutrale. Det finske dagblad Kauppalehti Presso skriver, at Sverige tvivlede så meget på den finske forsvarsevne, at svenske officerer overvejede muligheden af at lægge miner ud i finsk territorialfarvand. Frygt for finsk læk Ifølge artiklen flyttede den svenske og den norske forsvarsminister deres drøftelser væk fra Nordisk Råd for at undgå, at deres finske kollega fik adgang til oplysninger. I Sverige var der frygt for, at den finske regering ville sladre til Sovjetunionen. Den daværende svenske forsvarschef general Bengt Gustafsson var også én gang på en hemmelig rejse i Finland for at efterprøve sandhedsværdien af finske militære oplysninger. Hemmelig rapport Den finske avis' materiale stammer fra en hemmelig rapport, som Ekéus udarbejdede i 2002 på foranledning af den svenske statsminister, Göran Persson. Rapporten kaster lys over den svenske efterretningstjenestes arkiv fra Den Kolde Krig. Passager fra rapporten er først nu blevet offentligt tilgængelige, og Kauppalehti anfører, at avisen er det første medie, som videregiver informationer fra rapporten. Tæt samarbejde med USA Ekéus-rapporten dokumenterer, at det neutrale Sverige i 1970'erne og 1980'erne, mens landet offentligt var stærkt kritisk over for amerikansk udenrigspolitik, havde et tæt militært samarbejde med USA. I 1984-1985 installerede amerikanske militærpersoner undervands-aflytningsudstyr ved Åland, som ligger mellem Sverige og Finland. Ifølge visse kilder blev noget af udstyret anbragt på den finske side af farvandet. Samtidig fik svensk personel uddannelse i USA og Storbritannien til at benytte udstyret.