Desperat nødråb fra fransk gidsel på videooptagelse

»Hjælp mig, det haster«. Sådan lyder bønnen fra Florence Aubenas. - Foto: AP
»Hjælp mig, det haster«. Sådan lyder bønnen fra Florence Aubenas. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Mit navn er Florence Aubenas. Jeg er franskmand. Jeg er journalist ved Liberation (...) Mit helbred er meget dårligt. Også psykisk er jeg meget dårlig«. Sådan lyder det desperate nødråb fra den franske journalist Florence Aubenas fra dagbladet Liberation, der har været holdt som gidsel i over syv uger. Den indtrængende henvendelse kommer i en videooptagelse, som hendes bortførere har optaget. Første livstegn På optagelsen er hun klædt i en grå sweatshirt og sorte bukser, og hun sidder på gulvet med bøjede ben og knæene mod brystet. »Hjælp mig, det haster«, fortsætter hun, mens hun stirrer ind i kameraet. På optagelsen beder Aubenas især om hjælp fra parlamenstmedlemmet Didier Julia, der tidligere har forsøgt at få franske gidsler løsladt i Irak. Det er første livstegn fra Aubenas, siden hun forlod sit hotel i Bagdad sammen med sin tolk den 5. januar. Tolken optræder ikke på videooptagelserne, skriver nyhedsbureauet Reuters. 120 udlændinge Siden Aubenas forsvandt har Frankrigs præsident, Jacques Chirac, opfordret franske journalister til helt at holde sig væk fra Irak. Flere end 120 udlændinge er blevet taget som gidsler i Irak siden april 2004. Cirka en tredjedel af dem er blevet dræbt. I december blev de franske journalister Christian Chesnot og Georges Malbrunot frigivet efter fire måneder i fangenskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her