USA og Frankrig kræver valg i Libanon

Hundredvis af demonstranter med libanesiske flag i hænderne er vendt tilbage til det centrale Beirut for at kræve Syrien ud af Libanon. Samtidig tilbyder USA og Frankrig at hjælpe Libanon med at afholde frie valg. Det officielle Libanon er ihærdigt på jagt efter en ny ministerpræsident, efter at to ugers demonstrationer af hidtil uset omfang tvang Omar Karamis regering til at gå af i forgårs. Regeringen støttede den syriske tilstedeværelse og politik i Libanon, og presset på Syrien er vokset efter regeringens fald. Finansmarkedernes frygt for et politisk vakuum i Libanon satte det libanesiske pund under stort pres og tvang centralbanken til at dykke dybt ned i valutareserverne for at forsvare pundet, skriver Reuters. Støtte fra USA USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, hilser udviklingen velkommen og betegner den som et vigtigt skridt mod genoprettelse af demokratiet i Libanon. »Den libanesiske befolkning er begyndt at udtrykke sit ønske om demokrati. Det er noget, vi fuldt ud støtter«, sagde Rice fra London. Rice og den franske udenrigsminister, Michel Barnier, gentog kravet om, at Syrien skal trække sine 14.000 styrker ud af Libanon. Kravet er blevet forstærket siden mordet på Libanons tidligere ministerpræsident Rafiq Hariri 14. februar. Washington og Paris, som begge har underskrevet Sikkerhedsrådsresolution 1559, der forlanger en afslutning på udenlandsk indblanding i Libanon, kræver, at det planlagte valg i maj bliver frit og foreslår det internationale samfunds hjælp til at sikre det. »Befolkningen skal have mulighed for at bestemme sin egen fremtid ved frie parlamentsvalg i løbet af foråret. Valget skal understøttes af internationale valgobservatørers tilstedeværelse både inden og under valget«, hedder det i en fælles fransk-amerikansk erklæring. Protester fortsætter Tusindvis af demonstranter omdannede natten til tirsdag en central plads i Beirut til et hav af libanesiske flag. Det udviklede sig til en næsten tumultagtig fejring af regeringens uventede tilbagetræden i kølvandet på en debat i parlamentet om mordet på Hariri. De jublende demonstranter gik først hjem tidligt i morges, men et par hundrede demonstranter vendte tilbage nogle timer senere og lovede, at de fortsætter protesterne, indtil Syrien har trukket sine tropper ud af Libanon. »Efter regeringens afgang ser vi mere håbefuldt på mulighederne for, at Syrien trækker sig tilbage. Den opmuntrer os til at forblive her og fortsætte demonstrationerne«, siger Patrick Risha, en 22-årig studerende fra statsvidenskab. Tilbagetrækning De fleste af oppositionens demonstranter er enten kristne maronitter, som længe har været imod Syriens rolle i Libanon, drusere eller sunnimuslimer. Shiamuslimerne, der udgør den største befolkningsgruppe i Libanon, har hovedsageligt holdt sig uden for de antisyriske forsamlinger. Taif-traktaten, der i 1990 afsluttede Libanons 15 år lange borgerkrig, krævede en omgruppering af de syriske styrker til det østlige Libanon. Den blev fulgt op af en aftale om en køreplan for en fuldstændig tilbagetrækning. Syriens ambassadør i London, Sami Khiyami, siger til BBC, at Syrien er parat til at diskutere såvel styrkernes tilbagetrækning som en omgruppering med de libanesiske myndigheder. Medierne hylder den libanesiske befolknings bestræbelser på at frembringe en ændring i landet. »Folket fjerner Karami-regeringen«, lød overskriften på Beiruts engelsksprogede avis Daily Star. »Og Syrien bør anskue udviklingen med en dyster mine og ikke modarbejde de idealer, som Libanons ungdom demonstrerer for: Det er så sandelig blevet tid til omvæltninger«, skrev avisen i en leder. Ifølge myndighederne diskuterer landets to øverste prosyriske embedsmænd, præsident Emile Lahoud og formanden for parlamentet, Nabih Berri, hvordan en ny regering skal se ud. Lahoud forventes i løbet af denne uge at indbyde parlamentarikerne til forhandlinger om at finde efterfølgeren.