Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Palæstinensisk parlament godkender ny regering

Lyt til artiklen

Det palæstinensiske parlament godkendte i dag med stort flertal en ny regering. Det skete, efter at premierminister Ahmed Qurie i går havde givet efter for parlamentarikernes krav om at få flere reformtilhængere og færre Arafat-loyalister ind i den nye regering. Parlamentarikerne havde ellers i tre dage nægtet at godkende regeringen. Krisen kunne have tvunget Qurie til at træde tilbage og dermed have kompliceret præsident Mahmoud Abbas' forsøg på at reformere det palæstinensiske selvstyre og genoplive fredsprocessen med Israel. Stort flertal Den nye regering blev godkendt med stemmerne 54 mod 12. Der er 17 nye medlemmer af kabinettet og stort set alle ministre er eksperter på det område som de skal overtage, rapporterer BBC. En af de største opgaver, som de nye ministre skal tage hånd om, er den korruption der har hærget det palæstinensiske selvstyre i den afdøde Arafats regeringstid. En af de vigtigste poster besættes af den tidligere general Nasser Yousef, som bliver indenrigsminister, og som dermed er ansvarlig for den palæstinensiske sikkerhedsservice. Udenrigsminister bliver den tidligere FN-udsending Nasser al-Kidwa, mens Arafat-støtten Nabil Shaath bliver viceministerpræsident og informationsminister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her