På trods af den vellykkede operation på Pave Johannes Paul II i aftes kan verdens 1,1 milliard katoliker ikke ånde lettet op. Paven er nemlig i fare for at pådrage sig livstruende følgesygdomme, vurderer eksperter. Medicinske eksperter siger til Reuters, at operationen ikke betyder, at pavens problemer er overstået, og at vejen tilbage kan blive lang og kompliceret. Livstruende lungebetændelse En læge vurderer, at det er sandsynligt, at paven vil udvikle lungebetændelse, da pavens afkræftede krop ikke kan holde spyt ude af lungerne. »En alvorlig lungebetændelse kan blive livstruende for en i hans alder og tilstand«, sigde Paul Larson, professor ved San Franciscos Medicinske Center i USA. Hvis paven udvikler lungebetændelse, kan der opstå en række livstruende komplikationer, da paven samtidig er tvunget til at være sengeliggende i mange uger. Paven lider i forvejen af Parkinsons syge, og det er anden gang inden for en måned, at han indlægges med besvær med åndedrættet og influenza som plagede ham i begyndelsen af februar. Allerede før operationen havde paven problemer med at synke og hoste slim op som følge af Parkinson-syge. Ilt direkte til lungerne Pave Johannes Paul II blev i aftes hasteopereret, og der venter ham et månedlangt sygeleje. Læger har gennemførte en tracheotomy-operation, hvor de med et snit åbnede pavens luftrør, så ilten nu kan strømme direkte ned i den 84-årige paves lunger. Operationen blev gennemført, efter at pave Johannes Paul II tidligere i går var blevet indlagt med åndedrætsbesvær. Det vurderes, at paven ikke kan tale de næste par uger, da han skal have en slange direkte ned i halsen. Og efterfølgende vil det blive endnu sværere for paven at tale end det har været de seneste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























