Israel løslader palæstinensiske fanger

Tidligt i morges indledte Israel frigivelsen af palæstinensiske fanger. - Foto: AP
Tidligt i morges indledte Israel frigivelsen af palæstinensiske fanger. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De israelske myndigheder har løsladt 500 palæstinensiske fanger og dermed indfriet et af de løfter, som blev afgivet på et topmøde i Egypten tidligere på måneden. Masseløsladelsen af palæstinensiske fanger er en del af en aftale fra den 8. februar mellem Israels premierminister, Ariel Sharon, og palæstinenserlederen Mahmoud Abbas, som indebærer enighed om en våbenhvile efter mere end fire års uro. De 500 fanger blev fragtet fra et fængsel i ørkenen omkring Ketziot i morges, og ved middagstid ankom de i busser til fem forskellige steder på grænsen af Vestbredden og Gazastriben. Her blev de mødt af tiljublende familiemedlemmer. Før løsladelsen skal fangerne gennemgå et sidste sikkerheds-check og skrive under på, at de ikke vil deltage i terrorist-aktiviteter efter løsladelsen. Der er ingen af de løsladte, der har været involveret i angreb mod Israel. Frihedens luft Den 35-årige Suhail Abu Madala, en af de løsladte, har siddet i fængsel de seneste fire år og havde tre år tilbage af sin straf. »Jeg kan ikke fatte, at jeg nu indånder frihedens luft, og at jeg kommer til at se min familie«, sagde han ifølge AP, da han var blevet genforenet med brødre og søskende og sin 12-årige søn. Nu håber han på fred mellem Israel og Palæstina. Israel planlægger at løslade endnu 400 palæstinensiske fanger i løbet af de næste fire måneder. En isralesk-palæstinensisk komité skal bestemme, hvem de heldige skal være. Israel har dog modsat sig at løslade fanger, der har langtids-straffe, herunder for angreb på israelere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her