59 mennesker omkom, og 200 andre blev kvæstet, da et defekt varmeapparat forårsagede en voldsom brand i den berømte Ark-moské i den centrale del af Irans hovedstad, Teheran, rapporterede Irans stats-tv. Redningsfolk strømmede til området omkring moskéen, hvor brændte sko og tøjstykker lå spredt rundt om på gulvet indenfor. Stor muslimsk festival Branden brød ud, da troende flokkedes i moskéen nær Teherans største basar for at bede få dage før den store shiamuslimske festival Ashura. Irans studenternyhedsbureau, ISNA, rapporterede om en eksplosion, hvorefter telte inde i moskéen brød i brand. Irans shiamuslimer strømmer i disse dage til moskéerne for at mindes den shiamuslimske martyr Hossein, der i det 7. århundrede døde på kamppladsen i Kerbala i det, der i dag er Irak. Telte bruges traditionelt til at mindes Hosseins sidste dage. Moskéerne er forud for festivalen også draperet med tæpper og stof.
59 dræbt ved brand i iransk moské
Lyt til artiklen