Krisen skærpes i Libanon, hvor landets opposition kræver, at regeringen træder tilbage, og at de syriske styrker trækkes ud. Kravet kommer, efter at en kraftig bilbombe tidligere på dagen kostede Libanons tidligere premierminister Rafik al-Hariri og 12 andre livet i hovedstaden Beirut. Oppositionen holder såvel Libanons regering som regeringen i Syrien ansvarlig for drabet på al-Hariri og opfordrer til en tre dage lang generalstrejke. 100 blev såret Bilbombeangrebet mod al-Hariris bilkortege er det alvorligste angreb i Beirut siden borgerkrigen, der sluttede i 1990. Hariris kortege blev ramt af en bilbombe, da den passerede det fashionable Corniche-distrikt ved byens havnefront kort tid efter, at han havde forladt parlamentet. Ifølge hospitalskilder blev omkring 100 mennesker såret. Blandt dem var Libanons tidligere økonomiminister Basil Fuleihan. Flere af Hariris livvagter er blandt de dræbte. Gruppe tager skylden En hidtil ukendt islamisk gruppe har taget skylden for angrebet. I en båndet tv-optagelse til den arabiske tv-station al-Jazeera udtaler en skægget mand følgende: »I respekt for vore mujahedin-brødre (hellige krigere) i Saudi-Arabien har vi besluttet at udføre henrettelser af dem, som støtter dette regime«. Få minutter senere stormede libanesisk politi et hus, der angiveligt tilhørte manden på videobåndet. Han var dog ikke til stede i huset, skriver nyhedsbureauet Reuters. Syrien i Libanon Libanons regering mødtes her til aften til et krisemøde, for at diskutere attentatet. Det er første gang siden borgerkrigen i Libanon, der begyndte i 1975 og rasede til Syrien i 1989 ved hjælp af sine styrker og politisk armvridning fik den standset, at en libanesisk politisk topleder er blevet dræbt. Siden 1989 har Syrien holdt libanesisk politik i kort snor og ca. 15.000 syriske tropper står stadig i Libanon.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























