En koalition af shiamuslimer vandt som ventet det irakiske valg. Men de 47,6 procent af stemmerne som shiamuslimerne fik er lavere end de fleste havde forventet. Det fremgår af den endelige opgørelse over valgdeltagelsen fra valget 30. januar, som netop er blevet offentliggjort. Nødvendige forhandlinger Den shiamuslimske alliance - der har opbakning af Iraks vigtigste præst, storayatollah Ali al-Sistani, bliver derfor nødt til at forhandle med de øvrige partier om magten. Irakerne stemte om sammensætningen af en Nationalforsamling med 275 medlemmer, der med to tredjedeles flertal skal vælge en præsident og to vicepræsidenter, som til gengæld skal udpege en ministerpræsident og en regering. Desuden blev der valgt 18 provinsråd og et autonomt kurdisk parlament med 111 medlemmer. Første valg efter Saddam Valget 30. januar var det første efter Saddam Husseins regime blev væltet i april 2003. Resultatet af et af det mest omtalte mellemøstlige valg i nyere tid var ventet tidligere på ugen, men blev udsat, efter mistanke om fusk med næsten 300 stemmebokse. En koalition af to kurdiske partier fik godt 25 procent af stemmerne, mens den verdslige blok med den nuværende premierminister Iyad Allawi i spidsen fik 13,6 procent af stemmerne. Stemmeprocent på 58 I alt afgav 8,5 millioner af de registrerede irakiske vælgere deres stemme. Det giver en stemmeprocent på 58, oplyser den irakiske valgkommission til Reuters. Men opgørelsen viser også, at valgdeltagelsen i de sunnimuslimske regioner, der styrede Irak under Saddam Hussein, holdt sig væk. Valgresultatet betyder formentlig, at shiamuslimerne vil sætte sig på premierministerposten, mens BBC´s korrespondent vurderer, at kurderne vil forsøge at sikre sig præsidentposten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























