En 43-årig mand har indrømmet at stå bag kidnapningen af den svenske milliardærsøn og direktør Fabian Bengtsson. Manden blev anholdt i torsdags, da politiet ransagede en lejlighed i Göteborg, hvor Fabian Bengtsson blev holdt fanget i 17 døgn. Gennem sin advokat har den 43-årige mand erkendt, at have deltaget i bortførslen for at afpresse familien. Han er nu blevet varetægtsfængslet i isolation i 14 dage, fordi politiet mistænker ham for at have medskyldige. Den 43-årige er ikke svensk statsborger, men har opholdt sig meget i landet, skriver den svenske avis Expressen. I Østrig sidder en 27-årig mand ligeledes fængslet i sagen. Sat på fri fod Den 32-årige Fabian Bengtsson forsvandt om morgenen den 17. januar på vej til arbejdet. Hans far fik en mystisk sms, men hørte derefter ikke mere fra ham. 3. februar dukkede han op i en park i det centrale Göteborg i en omtåget tilstand. Det er fortsat uklart, hvorfor kidnapperne valgte at sætte ham på fri fod. Rig familie Fabian Bengtsson er sammen med sine to brødre og en søster arving til Siba. Firmaet blev grundlagt af Fabian Bengtsson far, Bengt Bengtsson - i Sverige kaldet Sibakongen - i 1951 og er i dag en elektronikvarehuskæde med flere end 50 forretninger i Norden, blandt andet ComputerCity i Danmark. Familien regnes blandt de rigeste virksomhedsfamilier i Sverige, og firmaet har en omsætning på knap fire milliarder svenske kroner om året.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























