En militærkilde har nu overfor CNN løftet lidt af sløret for, hvormange oprørere som den næsten 150.000 mand store amerikanske styrke står overfor i Irak, her mere end halvandet år efter at George W. Bush udtalte at kamphandlingerne i Irak var slut. Oprørshæren er ifølge kilden vurderet til op til 17.000 mand, hvoraf mellem 12.000 og 15.000 af oprørerne er sunniarabere, som tidligere var organiseret i Saddam Husseins Baath-parti, der blev frataget magten i forbindelse med den amerikanske invasion i marts 2003. Det anslås at 7.000 af oprørerne er deciderede guerillasoldater, mens resten betegnes som personer, der hjælper med materiel eller husly. Den jordanskfødte terrorist Abu Musab al-Zarqawi har alene 1.000 mand tilknyttet. Med anslået 17.000 oprørere at kæmpe imod for amerikanerne, tyder meget på, at oprørerne har fået flerdoblet styrken inden for det seneste års tid. I november 2003 mente general John Abizaid, chefen for de amerikanske styrker i Irak, at der var i omegnen af 5.000 oprørere i Irak. Stærkt pres for at få tal frem i lyset Tallet kommer, efter at der har været et stærkt pres fra omverdenen, her i blandt den amerikanske kongres, for at militæret skulle offentliggøre nogle vurderinger af oprørernes styrke, så politikerne havde noget at forholde sig til. »Jeg ved ikke, hvordan man slår et oprør ned, når man ikke ved, hvor mange oprørere man står over for,« har den indflydelsesrige republikanske senator John McCain udtalt. »Jeg mener, at det amerikanske folk har krav på at vide, hvor mange oprørere vi står overfor,« siger John McCain. Det seneste år er der ifølge kilden dræbt 10.000-15.000 guerillasoldater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nu svarer Elisabet Svane på spørgsmål: »Det uforståelige er, at den kamp allerede blæses i gang nu«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hedebølgerne kommer tidligere og oftere: »Vi ender jo med at skulle leve om natten«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























