Nye dommere kan bevare Bushs værdier i mange år

Det var dommerne i USA's højesteret, der med stemmerne 5-4 godkendte det omstridte valg i delstaten Miami i 2000 og dermed gjorde George W. Bush til amerikansk præsident. I det hele taget har de ni dommere stor politisk magt i USA: Det er disse mænd og kvinder, der på nær en er over 65 år, som i de seneste år har fastholdt kvindernes ret til abort, ligesom et spinkelt flertal af dem har afvist at kriminalisere homoseksualitet. Pres på højesteret Deres indflydelse er langt større end selv de vigtigste ministres, og derfor var alles øjne rettet på højesteretspræsident William H. Rehnquist, da han torsdag var en af hovedpersonerne ved indsættelsesceremonien i Washington. For Rehnquist er så syg, at præsidenten snart skal udpege en ny dommer, og valget kan forskyde magtbalancen i højesteret mellem konservative og liberale. USA-eksperten Niels Bjerre-Poulsen, leder af Center for Amerikanske Studier ved Copenhagen Business School, er ikke i tvivl om, at Bush vil forsøge at presse højesteret længere til højre. »Bush sagde allerede i valgkampen, at han vil udpege dommere med samme holdninger som han selv. Han er en ideolog, og Bush har aldrig lagt skjul på sin store sympati for meget konservative højesteretsdommere som Antonin Scalia og Clarence Thomas«, mener Niels Bjerre-Poulsen. Holder ikke evigt Præsidenten råder over et flertal i Senatet, der skal godkende de nye dommere. Det demokratiske mindretal kan forsøge at sabotere udnævnelsen eller stille så mange ubehagelige spørgsmål til præsidentens kandidat, at han eller hun måske ender med at fremstå som utroværdig. Men umiddelbart har præsident Bush de bedste kort på hånden. Han har yderligere den fordel, at Rehnquist er højesteretspræsident. Det betyder, at George W. Bush ikke alene skal vælge en ny dommer, men også højesterets kommende formand. Det er vigtigt. For ganske vist er præsidenten kun »lige blandt ligemænd«. Men han tilrettelægger arbejdet og har en særlig autoritet. Moderat konservativ Rehnquist blev udpeget til højesteretsdommer og senere leder af domstolen af de konservative præsidenter Richard Nixon og Ronald Reagan. Så magtbalancen i højesteret bliver ikke ændret, hvis præsident Bush rykker en anden konservativ dommer ind i retten. Men Rehnquist er en moderat konservativ, og han har sørget for, at alle fløje i retten kom til orde, vurderer journalisten Charles Lane, der i årevis har fulgt højesteret for dagbladet Washington Post. Præsidenten får muligvis flere chancer. For otte af de ni dommere er over 65 år - og selv dommere holder ikke evigt. I dag er fire dommere liberale og fem er konservative. Men to af de konservative stemmer jævnlig med de liberale. Hvis præsidenten får mulighed for at udnævne blot to meget konservative kandidater, bliver balancen rykket, og det får betydning for lovgivningen i spørgsmål som abort, fortrinsret for mindretal, terrorbekæmpelse og religionens rolle i f.eks. offentlige skoler. Forandringer på vej Amerikanske eksperter er ligesom Niels Bjerre-Poulsen ikke i tvivl om, at præsident Bush også på dette område vil bruge den magt, vælgerne gav ham ved præsidentvalget i november. George W. Bush har i de forløbne fire år udnævnt en række meget konservative dommere til poster i lavere domstole på forbundsniveau. Tendensen har været meget klar, og disse poster er ofte et springbræt til højesteret, vurderer professor Sheldon Goldman fra Universitetet i Massachusetts i en analyse i dagbladet USA Today. Så der vil komme forandringer, mener Niels Bjerre-Poulsen. »Man vil ikke omstøde tidligere lovgivning. Det vil ske skridt for skridt. Men der kan komme radikale forandringer, hvis George W. Bush udpeger Antonin Scalia eller Clarence Thomas til ny højesteretspræsident«. Med flere ældre medlemmer af højesteret får Bush måske mulighed for at foretage flere udnævnelser og dermed præge højesteret ikke i fire år, men i fire årtier, som den liberale advokat Nan Aron fra gruppen Alliance for Justice udtrykker det på organisationens hjemmeside.