Der skal være bedre koordinering blandt de lande, der ønsker at hjælpe med at bygge et advarselssystem i Det Indiske Ocean, forlyder det fra FN under en konference i den japanske by Kobe. 4.500 eksperter og embedsmænd fra 150 lande deltager i mødet om, hvordan man opbygger et sikkerhedssystem, der fremover kan advare mod de dræbende tsunamibølger. Koordinering Alle landene håber, at kunne bruge deres teknologi, men der er brug for koordinering, hvis projektet skal blive en succes, mener FN. »Lige nu har vi en masse forslag, som er fuldstændig ukoordinerede mellem landene. Det, vi har brug for, er, at de bliver koordinerede«, siger Patricio Bernal, der leder havforskningskommissionen under FNs forskningscenter UNESCO.
Mange vil hjælpe med varsling i Det Indiske Ocean
Lyt til artiklen