Mens over 100.000 er døde af flodbølgen alene i Aceh-provinsen i Indonesien, kæmper den indonesiske hær stadig en hård kamp mod oprørshæren, der slås for uafhængighed. Mens indonesiske hjælpearbejder arbejder hårdt for at grave døde fri af ruinerne, fortsætter kampene på trods af løfter fra begge sider om at indstille kampene med henblik på at lette redningsarbejdet i Aceh-provinsen. 120 oprørere dræbt Soldater fra Indonesien har i de seneste uger dræbt 120 oprørere i Aceh-provinsen, siger den indonesiske hærchef, Ryamizard Ryacudu. »I de seneste to uger har vi været tvunget til at dræbe 120 medlemmer af GAM (Frit Aceh Bevægelsen, red.) samt tage deres våben«, sagde den indonesiske general til det statslige nyhedsbureau Antara. Ryacudu er kendt som en general, der ikke går ind for at forhandle med oprørerne. Inden flodbølgen er 2.500 oprørere, ifølge militæret, blevet dræbt siden fredsdrøftelserne brød sammen i maj 2003. To forskellige udlægninger Hæren hævder, at oprørerne har forsøgt at stjæle nødhjælp. Menneskeretsgrupper har dog en anden udlægning af kampene. De siger, at mange af ofrene er ubevæbnede folk fra landsbyer, og Human Rights Watch beskylder hæren for at stå bag henrettelser, bortførelser, tortur og kollektiv afstraffelse. De to parter har kæmpet i næsten tre årtier. Regeringen har i dag sagt, at den håber at starte formelle fredsforhandlinger med oprørerne inden udgangen af januar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























