Ved Somalias kyst i det østlige Afrika er 115 mennesker blevet dræbt og 15.000 hjem ødelagt. Jordskælvet i Det Indiske Ocean var så kraftigt, at den efterfølgende flodbølge tilbagelagde 5.500 kilometer hen over det Indiske Ocean og nåede helt til det afrikanske kontinent hvor især fiskere blev ramt hårdt af tsunamien. Deres hjem, deres både og dermed deres indkomstgrundlag blev skyllet væk under dem. En katastrofe havde ramt et af verdens absolut fattigste samfund. Skrøbelig fred i landet Landet er i forvejen på det nærmeste ødelagt efter flere år med krig og ustabilitet. Men i oktober 2004 fik Somalia nyt håb, da krigens parter indgik en fredsaftale, og en overgangsregering blev valgt. Da flodbølge-katastrofen ramte fiskersamfundene på kyststrækningen i landets nordøstlige del, Puntland, trådte UNICEF til med akut nødhjælp til de tusindvis af mennesker, der pludselig mistede alt. Dødelig diarré Rent vand, sanitet, tæpper, presenninger, medicinsk udstyr, nødhjælpspakker til familier og ORS-pulver - en salt-sukker blanding, der forhindrer børn i at udtørre af diarré - var en del af den første indsats. Danskeren Jesper Mørch er chef for UNICEF's kontor i Somalia, og ifølge ham er det afgørende for somaliernes fremtid, at verden nu bakker op om den spirende fred. Længere tids tørke »Flodbølgen kom på et tidspunkt, hvor befolkningen i Puntland længe har lidt under en katastrofal tørke. Der skal en betydeligt indsats til for at hjælpe de ramte familier med at overleve og komme på fode igen«, siger Jesper Mørch. Han fortæller at næste skridt for UNICEF bliver at vaccinere børn mod mæslinger og give dem A vitamin, der styrker deres immunforsvar. Samtidig tjekkes børnene for fejlernæring.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Christian Jensen




























