»De fandt hende siddende på et palmetræ. Hun var lettere såret. Specielt på benene - det ser ud som om hun er blevet bidt af fisk«. Sådan fortæller Goi Kim Par, chef for havnen i Penang i Malaysia ifølge BBC. Kvinden som blev reddet er 23-årige Melawati, som kun bruger det ene navn. Drev rundt på åbent hav Den enorme tsunami, som ramte Det Indiske Ocean 2. juledag, havde revet hende ud på åbent hav. Her drev hun rundt i fem dage, før mandskabet på en malaysisk tunfiskerbåd fik øje på noget, som flød på vandet. Var drevet 200 kilometer væk Det viste sig at være Melawati, der vinkede, siddende på stammen fra et palmetræ, som var blevet revet op med rode. Hun blev samlet op 200 kilometer fra sin hjemegn Aceh, den nordligste og hårdt ramte provins på Sumatra, og sejlet til havnebyen Penang i Malaysia. Overlevede på regnvand Goi Kim Par fortæller at Melawati overlevede de fem døgn på havet ved at drikke regnvand, og at den afkræftede kvinde nu bliver behandlet, før der tages stilling til, om hun skal tilbage til Aceh. Omkring 94.000 af de 144.000 bekræftede ofre efter katastrofen 2. Juledag, kom fra Sumatras Aceh-provins.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























