Dansk gaffeltruck sikrer nødhjælp efter flyulykke

Flyet spærrede landingsbanen i timevis. - Foto: AP
Flyet spærrede landingsbanen i timevis. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Landingsbanen i lufthavnen ved Banda Aceh på Sumatra er atter klar til brug, efter at et transportfly havarerede og spærrede landingsbanen. En kæmpe gaffeltruck, doneret af det danske forsvar, fjernede flyet. »Flyet ser sikkert ikke så pænt ud mere, men landingsbanen er i hvert fald ryddet«, siger kolonnechef Geno Møller Petersen fra Beredskabsstyrelsen til Ritzau. Ramte vandbøffel Gaffeltrucken er konstrueret til at flytte 20-fods godscontainere, og en udsendt fra beredskabsstyrelsen satte sig bag rattet og fik den forulykkede Boeing 737 flyttet. Flyet ramte tidligt tirsdag angiveligt en vandbøffel, da det skulle lande. Flyets landdingsstel brød sammen, og flyet spærrede lufhavnen for anden flytrafik. Dermed blev det endnu sværere end hidtil at få nødhjælp frem til de hårdt ramte områder på nordspidsen af Sumatra. Nødhjælp strandede i Jakarta Lufthavnen er af helt afgørende betydning for at få nødhjælpen frem til de værst ramte områder i Aceh-provinsen. Og flere fly lastet med nødhjælp strandede efter ulykken i Indonesiens hovedstad Jakarta. FN har tidligere udtrykt bekymring over lufthavnens kapacitet. Både civile og militære fly benytter den samme landingsbane, og inden katastrofen landede blot tre fly i døgnet i Banda Aceh.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her