13 dræbt ved angreb på irakisk politiskole

Amerikanskie soldater tilser stedet, hvor en mindre bombe dræbte to i Bagdad-bydelen Amiriya. - Foto: AP
Amerikanskie soldater tilser stedet, hvor en mindre bombe dræbte to i Bagdad-bydelen Amiriya. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Op mod 13 personer har mistet livet og mindst 25 er såret, efter at en selvmordsbombe eksploderede nær en irakisk politiskole i byen Hilla. Selvmordsbomben var placeret i en bil, som kørte gennem afspærringerne og ind i selve skolen, hvorefter den eksploderede. To dræbt i Bagdad Angrebet, der er det første i Hilla, 100 km. syd for Bagdad, kommer få timer efter, at en mindre bombe dræbte to i Bagdad-bydelen Amiriya. Tirsdag blev 11 personer dræbt af en selvmordsbombe i den irakiske hovedstad, Bagdad, skriver britiske BBC. Irak har i den senere tid været præget af eskalerende vold inden det planlagte valg den 30. januar. Valget afholdes Valget vil imidlertid blive gennemført som planlagt, sagde den midlertidige premierminister, Iyad Allawi, onsdag til journalister. »Volden, terroristerne og de lovløse vil ikke få lov til at stoppe den politiske proces og ødelægge landet«, sagde Allawi. Allawis udtalelser faldt, efter at den amerikanske præsident, George W. Bush, og Allawi tirsdag fastholdt, at valget skal holdes den 30. januar. Det Hvide Hus kom med oplysningen, efter at den fungerende irakiske præsident, Ghazi Yawar, havde sået tvivl om det realistiske i at holde valget i januar, mens store dele af landet stadig er plaget af vold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her