Der er et stort ønske blandt både europæere og amerikanere om at adoptere et af de hårdt ramte børn fra flodbølgekatastrofen i Asien. Alene et enkelt adoptionsbureau i USA har modtaget henvendelser fra hundreder, der gerne vil tage et af de asiatiske børn til sig. »Forespørgslerne begyndte næsten med det samme, da nyheden om tragedien kom ud«, siger Susan Cox fra adoptionsbureauet Holt International Children's Services ifølge nyhedsbureauet Reuters. Ti gange så mange Den tendens bekræfter Maria Holz fra Den internationale børnehjælpsorganisation Terre des Hommes' afdeling i Tyskland. »Normalt får jeg dagligt to eller tre email fra folk, der søger information om adoption. Nu får jeg ti gange så mange fra personer, som er bekymrede for de forældreløse børn i katastrofeområdet«, forklarer hun. Intet særsyn De mange henvendelser er dog ikke et særsyn ved en katastrofe som denne, fortæller Susan Cox »Når der er katastrofer, uanset om de er menneske- eller naturskabte, så er børnene de mest sårbare. Og så får vi hundredvis af opringninger og email«, siger hun. Ifølge tal fra FN's Børneorganisation, Unicef, bliver 1,5 millioner børn og unge på en eller anden måde berørt af katastrofen, og mindst en tredjedel af de omkring 150.000 omkomne efter flodbølgen er børn. Må takke nej Også Antonia Edwardson, direktør for Joint Council on International Children's Services, som er en sammenslutning af internationale adoptionsbureauer, oplever mange henvendelser fra amerikanere, der er interesserede i at adoptere et barn fra de katastroferamte områder. Men lige som andre bureauer, må hun foreløbig afvise ønsket om at hjælpe. »Vi fortæller dem, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt. Det er virkelig vigtigt, at vi sikrer os, at børnene i de berørte områder faktisk er forældreløse«, siger Antonia Edwardson. Samme holdning har det amerikanske indenrigsministerium. »Vi deler den humanitære bekymring for børnene, der er ramt af katastrofen, og bifalder de amerikanske borgeres lyst til at hjælpe. Men lige nu er det ikke muligt for amerikanere at adoptere disse børn«, siger talskvinde for Indenrigsministeriet Kelly Shannon. Ustabil situation Hun understreger, at situationen i Indonesien, Sri Lanka, Thailand og Indien er så ustabil, at det er svært at vide sig sikker på, hvilke børn der har mistet forældre. »I de kommende måneder vil nogle tilsyneladende forældreløse børn måske blive genforenet med deres forældre«, siger Kelly Shannon.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























