Læger: Skandinaver risikerer at dø på hospitalet

En uidentificeret udlænding lægges på en båre i Phuket. To svenske læger advarer nu om kritisable forhold for de kvæstede på øens hospitaler. - Foto: AP
En uidentificeret udlænding lægges på en båre i Phuket. To svenske læger advarer nu om kritisable forhold for de kvæstede på øens hospitaler. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I en e-mail til den svenske avis Aftonbladet appellerer to svenske læger til de skandinaviske regeringer om øjeblikkeligt at evakuere sårede fra hospitalet i Phang-Nga i Thailand. Lægeparret har været på ferie i Khao Lak, som er det værst ramte område i Thailand og er nu sammen med familien på hospitalet i Phang-Nga, hvor deres mor/svigermor ligger med en skadet hofte. De fortæller om hårdt kvæstede skandinaver med alvorlige knoglebrud og andre livsfarlige skader, der risikerer at omkomme, hvis ikke de flyttes til bedre faciliteter. Skandinaver vil dø på hospitalet »Her er mange alvorligt kvæstede med multiple frakturer og andre livstruende skader. Temperaturen på afdelingerne er over 30 grader, der er ingen aircondition, og der ligger ca. 60 sårede på den afdeling, hvor vores mor/svigermor ligger ... Vi ved ikke, hvor mange af de kvæstede skandinaver, som vil dø på hospitalet de nærmeste dage, hvis ikke de transporteres hjem«, skriver lægerne og fortsætter: »De skandinaviske regeringer må enes om at sende katastrofehjælp i form af transportfly, der kan bringe de alvorligst skadede hjem. Situationen er akut, og man kan ikke vente«. Hundredevis af nordmænd og svenskere savnes Mens tre danskere indtil vides omkommet, og 18 savnes, står det langt værre til for nordmænd og svenskere. 10 svenskere og 13 nordmænd vides med sikkerhed at have mistet livet, mens der i alt savnes 1.600 svenskere og 600 nordmænd i Thailand og 60 svenskere på Sri Lanka. De danske myndigheder regner dog ikke nødvendigvis alle de danskere, som man endnu ikke har været i kontakt med, som savnede. Først når der er en konkret grund til at frygte at en dansker er omkommet, bliver personen regnet som savnet. Der er fortsat op mod 200 danskere, hvis tilstand man ikke nøjagtigt kender til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her