Mindre folkeslag frygtes totalt udslettet

Mindst 7.000 mennesker frygtes dræbt af flodbølger over de indiske øgrupper Andamanerne og Nicobarerne. I forhold til en befolkning på knap 360.000 indbyggere kan øgruppen vise sig at være det relativt hårdest dødsramte område. Indiske krigsskibe er på vej til øen, der har været ude af kontakt med omverdenen siden katastrofen, men fra fly er konstateret, at det meste er øen er oversvømmet. Indiske myndigheder har heller ikke haft kontakt med den sydligste ø, Store Nicobar, der ligger nærmest epicentret for jordskælvet og har 45.000 indbyggere. Af øgruppens 572 øer er kun 38 beboet, men mindst to menes helt oversvømmet. Isolerede folk kan være udslettet En rejsebureauansat, der deltager i evakuering af turister, som kun vil citeres ved fornavnet Elisa, siger i telefonen fra øgruppens hovedby, Port Blair: »Her er så mange ufremkommelige områder, og vi frygter, at flere af øernes totalt isolerede folk kan være helt udslettet«. Det drejer sig om øernes oprindelige folk af jægere og samlere, der har levet helt isoleret fra omverdenen i tusinder af år. De mest afvisende er kendt for at drive fremmede, der har forsøgt at kontakte dem, væk med buer og pile. Efter flere sammenstød med de oprindelige stammer har Indiens regering iværksat et program for deres beskyttelse, og turister pålægges streng respekt for deres tilkendte reservater på de tropiske øer. To grupper af oprindelige folk Regeringen har tilskyndet til bosættelse på øerne, så de oprindelige folk er bragt i mindretal i deres eget land. En gruppe på omkring 200 såkaldte jarawaere lever f.eks. på Andamanerne i et reservat på 600 kvadratkilometer, omgivet af over 100.000, der er kommet til fra det indiske fastland efter uafhængigheden i 1947. De oprindelige folk inddeles i to grupper: ongere, sentinelesere, jarawaere og andamanesere af negroid oprindelse på Andamanerne samt shompenere og nicobaresere af mongoloid oprindelse på Nicobarerne. Bevarede frihed Alle stammerne var jægere indtil for nylig, og nogle af dem brugte ikke ild. Det ses som grunden til, at der ikke har udviklet sig noget specielt køkken på øerne. For nogle år siden forsøgte tilflyttere at kontakte en stamme ved at stille færdiglavet mad ud i dens område. Det skabte problemer, da stammefolket fik smag for det og trængte ind i byer for at hente mere. De første væbnede sammenstød med omverdenen kom med de første britiske kolonisatorer i 1789, der imidlertid forlod øerne igen syv år efter. I 1800-tallet blev øerne indlemmet i det britiske imperium, men primært til straffekolonier for indiske frihedskæmpere. Det mest berygtede britiske fængsel, hvor hundredvis af indere blev tortureret til døde, stod færdigt i 1908 og kan stadig ses i Port Blair. Under Anden Verdenskrig besatte japanerne øerne, hvor lokale stammer mødte dem med indædt guerillakrig. Øerne blev en del af det uafhængige Indien i 1947, men antropologer, der har udforsket området, har berettet om, at mange stammer stadig lever uden kendskab til, at de hører under Indien, eller hvad det overhovedet er for en størrelse. »Time for time ser det værre ud, når hjælpen når frem til oversvømmede øer, hvor der er få tilbage at hjælpe«, siger Elisa. Hun frygter, at der kan gå lang tid, før der er overskud til at undersøge, om nogle af de oprindelige folk er helt udslettet.