Nødhjælp strømmer til katastrofeområder - kritik af USA

Fra mange sider er der blevet givet tilsagn om økonomisk hjælp til de mere end 125.000 ofre for flodbølgekatastrofen i Sydøstasien. FN's generalsekretær, Kofi Annan, sagde, at der er givet løfte om 500 millioner dollar (2,7 mia. kr.) i hjælp til de nødstedte samfund ved Det Indiske Ocean. »Der er blevet taget godt imod vores appel. I alt 30 lande har bidraget med penge eller forsyninger, så vi kan hjælpe millioner af mennesker«, sagde Annan. Han betegnede begivenheden som en 'hidtil uset global katastrofe', som kræver en lige så hidtil uset global rundhåndethed. Millioner fra Verdensbanken Verdensbanken har fra sit hovedkontor i Washington meddelt, at den stiller 250 millioner dollar til rådighed som sit første større bidrag til genopbygningsindsatsen i de berørte lande. Derudover skal lægges et voksende antal private bidrag. Milliardæren Bill Gates giver tre millioner dollar. Tyskland eftergiver gæld for endnu flere millioner. Etablerede hjælpeorganisationer og private hjemmesider melder om helt overvældende mange små og store bidrag over internettet fra almindelige mennesker, og fra USA's regering er der både krigsskibe, helikoptere, drikkevand og et løfte om at koordinere hjælpen fra USA, Japan, Indien og Australien. Flere eksperter, kommentatorer og FN's egen chefkoordinator bemærkede, at den internationale katastrofehjælp strømmer til de flodbølgeramte områder i så stort et omfang, at den helt store udfordring nu er at få koordineret fordelingen. Gigantindsats Jan Egeland, vicegeneralsekretær og leder af UNHCA, FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender, siger til New York Times, at der er tale om en af FN's største nødhjælpsoperationer nogensinde. Egeland har blandt andet bemærket, at der denne gang også kommer usædvanlig mange bidrag fra nye donorer i Asien og Den Arabiske Golf. På et pressemøde har samme Egeland sagt, at der vil gå endnu to til tre dage, før indsatsen er i fulde omdrejninger. »Vi gør meget lidt lige nu. Jeg forventer, at frustrationerne vil tage til i de næste dage og uger«, sagde Egeland. Allerede i mandags bragte Jan Egeland sig i de amerikanske mediers søgelys med en kommentar, der blev tolket, som om han kritiserede USA for at være 'fedtet' med sin nødhjælp. Dengang havde præsident George W. Bush ikke ytret sig offentligt om katastrofen i Asien, og Bushs tavshed blev sammen med det første løfte om 90 millioner kroner fra USA fra mange sider tolket som udtryk for amerikansk ligegyldighed. De frivillige private bidrag overgår langt statens bidrag. Da Bush endelig brød sin tavshed i onsdags og lovede 120 millioner mere med det samme, mere på længere sigt og en amerikansk førerrolle for at koordinere hjælpen fra fire store donorer, afviste han direkte kommentaren fra Egeland. Kritik af Bush Kritikere bemærker, at Bushs løfte stadig er betydelig mindre, end USA bruger på en enkelt dag i Irak. Ifølge Washington Post havde FN ikke fået nogen forhåndsmelding om USA's idé om at stille sig i spidsen for koordineringen af nødhjælp. Hverken Det Hvide Hus eller præsidentens Nationale Sikkerhedsråd kunne svare på, hvad USA's koordinatorrolle betyder for samarbejdet med FN. Men en talsmand for UNHCA oplyste ud på eftermiddagen, at man netop sad i møde med repræsentanter for den amerikanske regering for at sikre, at FN's og USA's koordinering kommer til at kunne fungere sideløbende. FN-systemet blev allerede forud for katastrofen voldsomt kritiseret af den britiske minister for udviklingsbistand, Hilary Benn, for ikke at kunne magte netop den afgørende koordinering i katastrofesituationer. I .