Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

IRA under mistanke for millionrøveri i Belfast

Northern Bank i Belfast mistede 210 millioner kroner, da banken blev udsat for et storstilet røveri, hvor op til 20 personer var involveret. Danske Bank har netop bekendtgjort at ville købe den nordirske bank. - Foto: Peter Morrison/AP
Northern Bank i Belfast mistede 210 millioner kroner, da banken blev udsat for et storstilet røveri, hvor op til 20 personer var involveret. Danske Bank har netop bekendtgjort at ville købe den nordirske bank. - Foto: Peter Morrison/AP
Lyt til artiklen

Den bande, der kidnappede to bankmænds familier under et af Storbritanniens største røverier, udgav sig for at være politibetjente, da de mødte frem i ofrenes hjem, siger naboer. Kriminalbetjente har afhørt de to familier og de ansatte i Northern Bank i Belfast, som mistede godt 210 millioner kroner, da banden tømte bankens centrale pengebeholdning mandag aften. Bankens moderselskab, National Australia Bank, bekræftede at Northern Bank, den næststørste bank på britisk territorium, ikke var eksternt forsikret mod tyveri. »Røveriet er selvforsikret, og derfor vil tabene blive dækket af National Australia Bank, som ejer Northern Bank«, sagde banken i en udtalelse til børsen i Australien. Ingen konsekvenser for Danske Bank Danske Bank, som i sidste uge bekendtgjorde at ville købe Northern Bank i en handel, der skulle afsluttes i marts, sagde, at tyveriet ikke ville få indflydelse på købet. »Tyveriet vil ikke have nogen økonomisk konsekvens for vores planer«, siger Tonny Thierry Andersen, økonomidirektør i Danmarks største bank. Klædt som politi Naboerne til Kevin McMullan, den ene af de to bankmænd, der blev tvunget til at hjælpe banden med at trænge igennem pengebeholdningens sikkerhedsforanstaltninger, siger, at to bandemedlemmer var kommet hjem til ham og havde udgivet sig for at være politibetjente med oplysninger om en pårørende, der havde været ude for en trafikulykke. Naboerne, som vil forblive anonyme, siger, at så snart bandemedlemmerne var kommet indenfor, trak de deres pistoler, førte McMullans kone væk og truede med at dræbe hende, hvis ikke McMullan hjalp dem med at bryde bankens sikkerhedskoder. Brændte bilen af McMullans kone blev fundet mandag aften 16 kilometer fra hjemmet. Hun havde bare fødder og var forfrossen med lav legemstemperatur. Det skete kun få timer efter, at McMullan og en anden højtstående bankmand havde hjulpet banden med at flygte i en lastbil fyldt med penge. Politiet fandt en efterladt bil i den skov, hvor McMullans kone også var blevet efterladt. Den var blevet brændt for at destruere beviserne. Politiet siger, at pårørende til den anden bankmand, hvis navn ikke er blevet offentliggjort, ikke er kommet til skade, og at banden satte dem fri mandag aften. IRA under mistanke De fleste analytikere mener, at det enten er den republikanske irske oprørshær IRA eller udløbere derfra, der er ansvarlige. IRA var den første nordirske gruppe, som brugte kidnapninger af familiemedlemmer til at tvinge embedsmænd til at hjælpe organisationen med at bryde forskellige sikkerhedsbarrierer. Og sikkerhedseksperter mener også, at alt peger på IRA, fordi det er et meget sofistikeret røveri, der har involveret op imod 20 personer og flere måneders forberedelser. Bill Lowry, forhenværende kommandør i den efterretningsenhed i det nordirske politi, der beskæftiger sig med terrorisme, siger, at IRA eller udløbere derfra »er de eneste, der er i stand til at udføre sådan et røveri«. Lowry bemærker, at de fleste penge fra røveriet er trykt af en af de fire største nordirske banker. Derfor kan de ikke bruges særlig mange steder uden for Irland. Det betyder, at pengene skal hvidvaskes lokalt, helst gennem nordirske forretningskonti. Han siger, at IRA med sine medlemmers lovlige forretninger - alt fra taxakørsel til beværtninger - har meget lettere ved at hvidvaske penge end almindelige kriminelle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her