Den lille Golfstat Qatar meddeler, at landet vil udlevere to fængslede russiske statsborgere til Rusland. Udleveringen af de to mænd, der er dømt for drab på en tjetjensk eksil-leder, sker efter anmodning fra Rusland. De to mænd er idømt fængsel på livstid i Qatar. Qatar: Særlig aftale Det officielle nyhedsbureau i Qatar, QNA, skriver, at de to mænd skulle afsone resten af deres fængselsdomme i Rusland, og at de to lande havde indgået en særlig aftale om udleveringen. Rusland har afvist, at de to mænd stod bag et bilbombeangreb mod den tjetjenske oprørsleder Zelimkhan Jandarbijev efter ordre fra Moskva. Angrebet rystede det olierige Qatar, som roser sig at have høj sikkerhed og lav kriminalitet. Bombeangrebet udløste en diplomatisk krise mellem Qatar og Moskva.
To russiske spioner udleveres fra Qatar
Lyt til artiklen