60 dræbt i angreb på shiamuslimske byer

Et offer bæres væk efter eksplosionen i Karbala. - Foto: AP
Et offer bæres væk efter eksplosionen i Karbala. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Irakerne har oplevet endnu en blodig weekend med massive tabstal. Ved to forskellige bombeeksplosioner i de shiamuslimske byer Najaf og Karbala har mindst 60 mennesker mistet livet. Desuden er over 100 civile irakere blevet såret, skriver BBC online. Nær helligdom Første angreb blev sat ind mod Karbala, syd for Bagdad, hvor en kraftig selvmordsbombe kostede 12 livet nær en travl busstation. Et par timer senere eksploderede en bombe nær den shiamuslimske helligdom for profeten Ali Iman. Her mistede mindst 48 civile livet, mens 90 meldes såret. »Der er tale om et terrorangreb udført af terorgrupper, hvis hensigt det er at gøre byen usikker. Vi vil skærpe sikkerheden for at undgå lignende episoder«, siger talsmanden for Najafs politi Rahman Mashawi. Sunnimuslimer står måske bag Endnu har ingen taget skylden for angrebene, men kilder i politiet antyder, at bagmændene er sunnimuslimske oprørsgrupper, der forsøger at skabe så meget uro, at det planlagte valg 30. januar aflyses. Efter angrebene opfordrede lere shiamuslimske ledere deres trosfæller til ikke at gribe til våben og gengældelsesaktioner: »De prøver at opildne til en religiøs borgerkrig og forhindre valget. Men det skal ikke lykkes dem«, siger Mohammad Bahr al-Uloum, en af de mest respekterede Shiamuslimske præster i Irak. Valget var ligeledes i fokus, da tre ansatte i landets valgkommission blev skudt ned på åben gade i Bagdad tidligt søndag morgen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her