Efterforskningen af den ukrainske oppositionsleder Viktor Jusjtjenkos mystiske sygdom bliver nu genåbnet, efter at østrigske eksperter i går fastslog, at den 50-årige oppositionsleder er blevet forgiftet af en slags dioxin. De østrigske læger sagde, at forgiftningen af Jusjtjenko var særdeles alvorlig, og at han var død af den, hvis ikke han var kommet i behandling. Tegn på en forbrydelse De østrigske læger sagde også, at de ikke kan bevise, at forgiftningen er sket som en overlagt handling, men tilføjede, at meget tyder på, at det er tilfældet. Hans ærkerival ved præsidentvalget, ministerpræsident Janukovitj, afviser alle beskyldninger om, at han skulle stå bag et forsøg på at forgive Viktor Jusjtjenko. Sagen afvist i oktober Jusjtjenko blev syg i september i indledningen til valgkampen til det siden hen stærkt omdiskuterede valg, der fandt sted i november. Jusjtjenko hævdede fra starten, at han var blevet forgivet, men den ukrainske anklagemyndighed konkluderede i oktober, at Jusjtjenko var ramt af en virus, og at der ikke var bevis for en forbrydelse. Men ifølge de ukrainske medier er beslutningen om at lukke sagen nu annulleret, skriver BBC Online. Vansiringer væk i løbet af et par år Koncentrationen af dioxin i Jusjtjenkos krop er 1.000 gange over normalen. Hans ansigt er i dag vansiret, og han lider af adskillige andre skavanker som følge af forgiftningen. Men der er ifølge lægerne ingen varige skader på Jusjtjenkos indre organer, og prognosen er, at oppositionslederen kommer sig fuldstændig. Eksperterne advarer dog om, at det kan tage op til to år, før vansiringerne i Jusjtjenkos ansigt er forsvundet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























