Næsten 300.000 kroner. Det var gælden, som en israelsk mand i syv år bevidst havde forsøgt at undgå at betale i hustrubidrag til sin kone. Siden 1997 har manden haft held til at undgå at få pungen op af lommen - bl.a. ved konstant at skifte adresse. Ekskonen fik fat i bryllupsinvitation Til sidst lykkedes det dog politiet at opspore manden, da en pårørende til ekskonen var kommet i besiddelse af en kopi af en invitation til mandens forestående bryllup, skriver den israelske avis Maariv. Politiet og myndighederne ventede høfligt med at dukke op til efter vielsen. Herefter konfiskerede de halvdelen af indholdet af den pengeboks, som der er tradition for at israelske bryllupsgæster lægger penge i. Bruden besvimede Politiet besluttede ikke at arrestere den lamslåede brudgom, men det var ikke til megen trøst for bruden. Hun besvimede, da hendes drømmebryllup blev forvandlet til et mareridt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Hedebo Olsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























