Snu kasinogæster vandt millioner med laser

Scan farten på kuglen - og vind. I London er det lykkedes en teknisk begavet trio. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Scan farten på kuglen - og vind. I London er det lykkedes en teknisk begavet trio. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Indrømmet; det var rigtig smart fundet på. Først går man på kasino og medbringer her sin mobiltelefon udstyret med en laserscanner. Den retter man mod den lille kugle på rouletten, så snart croupieren har sendt kuglen af sted. Oplysningerne fra måleudstyret sendes trådløst fra mobiltelefon til en computer, der beregner kuglens fart og derefter kommer med et bud på, hvor den vil lande. Hvorefter man - inden croupieren har lukket for flere bud - placerer sin indsats. Vandt 13 mio. på to aftener Med den fremgangsmåde lykkedes det i marts måned for en teknisk avanceret trio - bestående af to serbiske mænd og en ungarsk kvinde - at lænse kasinoet i Ritz Hotel i London for den nette sum af 1,3 millioner pund. Mere end 13 millioner kroner. Det skete over to aftener. Første aften hentede man 'kun' omkring en million kroner, mens resten røg i kassen aftenen efter. Skal have pengene udleveret De tres fremgangsmåde blev opdaget af personalet i kasinoet og både gevinsten og udstyret blev beslaglagt, da de tre blev arresteret. Men der bliver ikke rejst tiltale har britisk politi nu meddelt, da de tre har ikke overtrådt den britiske lovgivning på området. Både udstyr og penge skal derfor overrækkes til de kvikke kasinogæster. Ritz Hotel har ifølge BBC Online ikke kommentarer til sagen, men det forlyder, at flere kasinoer er i gang med at gennemgå sikkerhed og regler for spil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her