Hvis ikke sikkerhedssituationen i det nordlige Irak bedres væsentligt, så vil det ikke være muligt at afholde det irakiske valg 30. januar under forsvarlige forhold. Det vurderer den øverste amerikanske militære leder i området, Brigadegeneral Carter Hamm. 'Spændt' situation Han beskriver situationen som 'spændt' og siger samtidig at de irakiske og amerikanske styrker har et stort arbejde foran sig, hvis de skal skabe ro i området, der er præget af sunnimuslimske oprørsgrupper. Dermed er han på linie med irakiske ledere fra 17 politiske partier - herunder to toneangivende kurdiske partier og en tidligere præsidentkandidats parti. De anbefalede i weekenden, at valget udskydes i op til seks måneder. Iraks midlertidige regering afviste dog med det samme ønsket og fastslog at parlamentsvalget afholdes efter planen 30. januar. Mange soldater dræbt Indenfor de seneste dage er 57 irakiske soldater dræbt i terrorangreb, og en række politistationer er blevet bombet. Situationen er så anspændt at tre fjerdedele af den irakiske politistyrke ikke møder op på arbejde i Mosul, som i øjeblikket er den by som er hårdest ramt. »Den irakiske politistyrke har i øjeblikket ikke en størrelse der gør, at vi kan holde et sikkert valg,« siger generalen til BBC. Det amerikanske militær er igen gået i gang med at patruljere på gaderne i Mosul, efter en periode med relativt ro i byen. Ny selvmordsbombe Samtidig med de dystre meldinger om sikkerhedssituationen i Mosul er 12 her til formiddag blevet dræbt af en selvmordsbombe uden for en politistation vest for byen Ramadi. 10 personer blev såret. Størstedelen af de dræbte var irakiske politifolk, som stod i kø for at hæve deres løn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























