Ukraines parlament holder hånden over Janukovitj

Jusjtjenko opfordrer sine orangeklædte tlhængere til at slække på blokaden af parlamentet. - Foto: AP
Jusjtjenko opfordrer sine orangeklædte tlhængere til at slække på blokaden af parlamentet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Parlamentet i Ukraine afviser et mistillidsvotum mod premierminister Viktor Janukovitjs regering. Forslaget fik 196 stemmer - langt fra de 226 stemmer, som var krævet for en vedtagelse i landets 450-mand store folkevalgte forsamling. Valget ugyldigt Dagen igennem har parlamentet afholdt krisemøde i kølvandet på det omstridte præsidentvalg. I lørdags besluttede parlamentet at erklære valget ugyldigt med henvisning til de mange rapporter om valgfusk under valget sidste søndag. Debat for ophidset Men et flertal af de folkevalgte føler altså, at et decideret mistillidsvotum til regeringen ville være at puste unødvendigt til den eskalerende krise i landet. Ifølge talsmanden for parlamentet blev tonen i den timelange debat for ophidset, hvorfor mødet blev hævet. Efter planen bliver mødet dog genoptaget igen onsdag, skriver britiske BBC. Vil ophæve blokade Beslutningen blev modtaget med skuffelse blandt de titusinder af demonstranter, der belejrer Kijevs centrum. Oppositionesleder Vikto Jusjtjenko opforderede dog efter mødet sine tilhængere til at slække på blokaderne uden for parlamentet, for at give de folkevalgte »en chance for at træffe en afgørelse«. Imens fortsætter Ukraines Højesteret sin behandling af anklagerne om valgsvindel. Et resultat kan ventes i løbet af de nærmeste dage, oplyser en talsmand for retten. Forslag fra Janukovitj Jusjtjenko har erklæret, at han kun vil acceptere et decideret omvalg og truer med vedvarende blokader. Janukovitj har senest tilbudt Jusjtkenko premierministerposten, hvis han frivilligt vil give afkald på posten som præsident.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her