Schweiz skal stemme om stamceller

Søndag afgør schweiziske vælgere, om landet skal tillade, at fosterstamceller gøres til genstand for videnskabelig forskning. Afgørelsen følges med den største opmærksomhed i landets stærke medicinalindustri. Et flertal af partierne anbefaler et ja, mens blandt andet De Grønne og to andre partier med stærke etiske grundholdninger opfordrer vælgerne til at stemme nej. Ja i Danmark Hvis schweizerne stemmer ja til lovforslaget, der åbner for forskning i fosterstamceller, bringer landet sig på linje med EU-lande som Danmark, Sverige, Finland, Frankrig, Holland, Spanien og Grækenland. I disse lande er grundforskning i stamceller tilladt på visse betingelser, men ikke målrettet medicinsk forskning. Schweiz vil dog ikke gå så vidt som Storbritannien og Belgien, hvor man kan forske i fosterstamceller med henblik på udvikling af egentlige lægemidler mod sygdomme som sukkersyge, Parkinson og Altzheimer. Bliver det et nej, følger Schweiz katolske lande som Østrig og Irland og en række østeuropæiske lande. Tyskland og Italien indtager en kompliceret mellemposition. Her er det forbudt at producere stamceller, men ikke at forske i importerede celler, hvad mange mener er dobbeltmoralsk. Overflødige celler Det omstridte lovforslag sætter nøje grænser for, hvad der må gøres til genstand for grundforskning. Lovgiverne siger, at loven skal hindre misbrug og beskytte menneskets værdighed. Loven vil kun tillade forskning i såkaldte 'overflødige' fosterstamceller. Det er celler fra befrugtede fostre, som af den ene eller den anden grund alligevel ikke kan benyttes til kunstig befrugtning, f.eks. fordi moderen er blevet syg eller er afgået ved døden. Det vil fortsat være forbudt at befrugte æg alene med henblik på forskning. Benyttes af videnskaben Sådanne befrugtede fostre får i dag lov at dø. Fremover skal de kunne benyttes af videnskaben. Dog kun, bestemmer loven, hvis forældrene giver deres tilladelse. Samtidig skal det ikke længere være tilladt at importere udenlandske fosterstamceller til forskningsformål. Lovforslaget berører ikke den forskningsmæssige udnyttelse af såkaldt voksne stamceller, der udtages fra den menneskelige organisme efter fødslen. Dette emne er ikke genstand for debat i Schweiz. Tilhængerne af lovforslaget argumenterer med, at Schweiz kommer forskningsmæssigt bagud, hvis man helt og holdent forbyder forskning i fosterstamceller. Man finder det også etisk betænkeligt, at man ikke må undersøge, om fosterceller kan benyttes til at helbrede meget alvorlige sygdomme. Strider mod forfatning Modstanderne anfører, at den gældende lov om kunstig befrugtning udelukker, at 'overflødige' fosterstamceller kan bruges til andre formål end det ene, de er skabt til, nemlig kunstig besvangring. Men lovforslaget strider desuden mod den schweiziske forbundsforfatning, der stiller et absolut krav om respekt af menneskeværdigheden, siger modstanderne. Dette krav knægtes, hvis et befrugtet foster ødelægges, så det kan anvendes til forskningsformål. Forbundsdomstolen afsagde i 1993 en dom, der tillagde et reagensglasfoster menneskeværdighed.