Den vragede italienske EU-kommissær Rocco Buttiglione kan hurtigt blive en bleg og ludfattig politiker, hvis han åbner munden i nabolandet Frankrig. I den forgangne uge strammede den franske regering lovgivningen mod homofobe udfald, og dermed indfriede Frankrigs premierminister, Jean-Pierre Raffarin, et løfte, han gav de franske bøsser og lesbiske for længe siden. Og det er ikke småting, loven byder på. Dyrt tilråb Et simpelt tilråb som 'beskidte bøssekarl' kan nu straffes med op til seks måneders fængsel og en bøde på 22.500 euro (168.000 kr.). I det oprindelige lovforslag sidestillede regeringen homofobi med racisme, men det vakte så stor harme fra kvinderettighedsorganisationer, der klagede højlydt over, at det var moralsk forkasteligt at sætte bøsser højere end kvinder. Med et par hurtige kruseduller ændrede regeringen lovudkastet, så det også omfattede kønsdiskriminerende udsagn og gav mulighed for lige så hårde straffe. Men så var den gal igen. Krænker frihed Denne gang kom kritikken dog fra noget usædvanligt hold: Den rådgivende nationale menneskerettighedskommission, CNCDH, der som noget højst usædvanligt anbefalede regeringen at droppe loven, idet kommissionen frygtede, at en sådan lov ville træde ytringsfriheden ovre tæerne. En kritik, som en del af regeringspartiets medlemmer sluttede op bag. Til stor skuffelse for de tre største foreninger for bøsser, lesbiske og transseksuelle besluttede justitsminister Dominique Perben at trække den oprindelige lovpakke tilbage, kun for kort tid efter at lempe den igennem Senatet som en bunke mindre tillæg til en overordnet lov om at etablere en øvre myndighed, der skal sikre kampen mod diskrimination i det franske samfund. Det skridt undrer Jean-Paul Garraud, der selv er fra regeringspartiet UMP. Han siger til Libération, at lovens essens er den samme og ikke ændres ved, at man bare flytter lidt rundt på bogstaverne. »Menneskerettighedskommissionens negative kritik er stadig højaktuel«, siger han til dagbladet Libération. Intet behov Samtidig har han svært ved at forstå behovet for en sådan skærpelse af de allerede gældende love. »Der er intet juridisk tomrum at udfylde. Vi har allerede et fuldt arsenal af redskaber til at bekæmpe diskrimination, og vi har allerede i 2003 og 2004 gjort homofobi til en skærpende omstændighed ved lovbrud«, forklarer han. Foreningen af bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle, LGBT, er dog lodret uenig og har flere gange understreget, at den ser en »lige forbindelse mellem injurierende udsagn og fysiske overfald«. I den høflige ende Den forbindelse har Dominique Lagorgette, professor i sprogvidenskab ved universitetet i Savoie, vanskeligt ved at få øje på. »Fornærmelsen hører stadig til i den høflige ende af registeret. Det er den sidste grænse i social konfliktløsning. Når argumenterne slipper op, fyger fornærmelserne, og de kan enten medføre korporligheder eller bremse dem. Men ingen af delene sker automatisk«, lyder forklaringen fra Lagorgette i ugemagasinet Le Nouvel Observateur.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























