Tre udenlandske FN-gidsler i Afghanistan er blevet frigivet efter tre uger i fangenskab, oplyser regeringen i Kabul. Alle tre gidsler er uskadte. Frigivelsen af Angelito Nayan fra Filippinerne, Annetta Flanigan fra Nordirland og Shqipe Hebibi fra Kosovo skete tidligt i morges. Befrielsesaktion Omstændighederne ved frigivelsen står ikke helt klart. En regeringskilde siger til BBC Online, at gidslerne er blevet befriet ved en militæraktion, hvor én gidseltager blev dræbt og fire andre såret. Ifølge kilden blev to bygninger stormet af afghanske og amerikanske soldater ved daggry. Ti personer skal være blevet anholdt ved aktionen. FN-folk har ledsaget de frigivne gidsler til en militærbase, hvor de bliver undersøgt af lægerne. Taleban-gruppe bag De tre blev taget til fange af gruppen Jaishul Muslimeen (Den muslimske Hær), som bortførte de tre FN-medarbejdere på åben gade i Kabul 28. oktober. Gidseltagerne, der menes at tilhøre en gren af Taleban, har truet med at dræbe gidslerne, medmindre 26 talebanfanger i amerikansk varetægt blev frigivet. Til morgen hævder en talsmand for talebanerne, at regeringen er gået med til at løslade fangerne, hvilket afvises af regeringskilder. Regeringen siger, at det snarere er en kriminel bande frem for Taleban, der har stået bag. Lettelse De tre FN-medarbejdere arbejdede med afviklingen af præsidentvalget i Afghanistan, der blev vundet af den amerikanskstøttede overgangspræsident Hamid Karzai. En filippinsk embedsmand udtrykker over for det franske nyhedsbureau AFP lettelse over aktionens resultat. »Vi takker for FN's og den afghanske regerings indsats«, siger en talsmand for den filippinske præsident Arroyo.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.