Et par 20-årige russiske tvillingebrødre nåede at dræbe to politifolk og tage adskillige gidsler, inden de blev overmandet af det russiske politi. Gidseldramaet startede, da brødrene i morges stak af fra en militærbase nord for Moskva, hvor de var i færd med at aftjene deres værnepligt. Med på turen tog de automatrifler og kasser med ammunition. Tre taget som gidsler Tvillingebrødrene stjal en minibus til flugtbil og brugte de stjålne automatvåben til at dræbe to politimænd, som forsøgte at stoppe dem. Herefter kørte brødrene til et hus i byen Dmitrov, 60 kilometer nord for den russiske hovedstad, hvor de tog de tre gidsler. Gidslerne er uskadte Efter en flere timer lang belejring stormede politiet til sidst huset. Hverken gidslerne eller politifolkene kom noget til under aktionen, siger en talsmand for politiet ifølge Reuters. Den ene af tvillingerne skød sig selv under aktionen mens broderen overgav sig. Halvt år tilbage af værnepligt Brødrene, som kom fra Tjeljabinsk-regionen i Uralbjergene, havde gennemført halvandet år af deres to års værnepligt, siger en talsmand for politiet til det amerikanske nyhedsbureau AP. Russiske værnepligtige lever under barske forhold i hæren, og hvert år forsøger mange at desertere eller begår selvmord.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Så skal der igen bides negle
Putin fortsætter krigen. Men forude venter en international domstol og et enormt krav om krigsskadeerstatning
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























