Arafats skygge hviler over den ny palæstinensiske ledelse, der blev udnævnt ved hans død. Den mand, der formentlig kan samle flest palæstinensiske stemmer - Marwan Baghouti - sidder bag lås og slå i israelsk fængsel. Han er kendt, afholdt og respekteret for Arafats egne kvaliteter som både oprører og politiker. Men Barghouti tilhører fremtiden. 40 dage med landesorg I første omgang har Arafats arvtagere udpeget en skare af den døde præsidents gamle fæller og håndgangne mænd til ny ledelse. Det bliver deres opgave at sørge for begravelsen. At sikre ro i 40 dages sørgetid. At forberede et nyt valg i løbet af to måneder og dermed at bane vejen for en ny palæstinensisk ledelse, som ingen endnu kender. Foreløbig er den hidtidige parlamentsformand, Rawhi Fattouh udpeget til overgangspræsident, som den palæstinensiske grundlov dikterer i tilfælde af præsidentens død. Han spås ikke nogen dominerende rolle efter valget. Abbas har minimal opbakning Samtidig har Mahmoud Abbas, den tidligere regeringsleder, overtaget posten som leder af PLO, den Palæstinensiske Befrielsesorganisation. Han tilhører Arafats generation, og mange i Israel ville gerne se netop ham som fremtidig leder af det palæstinensiske samfund, fordi han er en markant tilhænger af en fredsslutning med israelerne. Men han har aldrig haft mere end nogle få procents opbakning i den palæstinensiske befolkning. Han er en af Arafats gamle drenge. Desuden er Arafats gamle ven og skarpe kritiker, Farouk Kaddoumi, udpeget som ny leder af Fatah-bevægelsen. Han pendler mellem bopæle i Syrien og Tunesien, men har ingen særlig rolle i de besatte palæstinensiske områder. Han var en heftig kritiker af Arafats Oslo-forhandlinger med Israel og har i årevis repræsenteret den såkaldte 'afvisningsfront' i den arabiske verden - stik imod Mahmoud Abbas. Favoritten i fængsel Manden i fængslet - Marwan Barghouti - nyder stor popularitet som både kriger og politisk diplomat. Han tilhører den kommende generation. Han har været blandt det palæstinensiske oprør - intifadaens - anførere. Men han har også ført forhandlinger med israelske fredsfolk som politisk leder. Israelsk tv brugte ham tidligere som populær deltager i talkshow, hvor han har udtrykt sig på udmærket hebraisk. Men Barghoutis - og palæstinensernes - problem er, at en israelsk domstol har idømt ham fem gange livstid for hans rolle i intifadaen. Hvis det blot var sket ved en militær domstol, ville det i fremtiden blive enkelt at udveksle ham i en politisk handel med palæstinenserne. Men sagen kompliceres af, at Israel lod ham dømme ved en civil domstol, så han kun kan slippes fri ved en benådning fra den israelske præsident, som knapt kan foretage den slags uden parlamentets accept. I første omgang kommer Barghouti derfor til at vente på sin chance. Og palæstinenserne kommer til at vente på hans mulige lederskab. De nationalreligiøse palæstinensiske bevægelser - Hamas og Islamisk Jihad - vil udfordre Arafats gamle politiske netværk. Især Hamas håber at sikre sig et godt valg i Gaza-striben. Valget kan vise, hvilke palæstinensiske bevægelser, som nyder opbakning, og hvilken kurs palæstinenserne ønsker vis-a-vis Israel. Men først skal Arafat begraves.