Amerikanske og irakiske styrker har i nat og til morgen været i kamp i udkanten af den oprørske by Fallujah. Samtidig har amerikanske fly bombarderet mål i byen fra luften. En decideret storm på Fallujah synes nu at være nært forestående. Den midlertidige irakiske premierminister Allawi har erklæret en 60-dages undtagelsestilstand i landet og siger til morgen, at et angreb på byen ikke kan udsættes meget længere. 1.000-6.000 oprørere i byen De amerikanske styrker hævder, at der befinder sig mellem 1.000 og 6.000 oprørere i byen - 'Saddam-loyalister og udenlandske militante islamister'. Og premierminister Allawi og hans amerikanske allierede har givet det løfte, at en række oprørske byer vil blive stormet og renset for oprørere inden det planlagte parlamentsvalg i Irak i januar. Ifølge nyhedsbureauerne har en irakisk styrke uden kamp til morgen indtaget det største sygehus i Fallujah. Hårde kampe i byens vestlige del Nyhedsbureauet Reuters rapporterer om skudkampe med lette våben flere steder indenfor bygrænsen. Og det forlyder, at en amerikanske styrker med kampvognsstøtte har bevæget sig frem til bygrænsen. Vidner har fortalt om hårde kampe i byens vestlige del, især på en af to broer over en flod gennem byen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























